Saudi-Arabien booster produkttank i sommer

Saudi-Arabiens import af dieselolie og benzin vil være rekordstor hen over sommeren på grund af de igangværende raffinaderiprojekter i landet, vurderer mæglervirksomheden Gibson.
Foto: Rederiforeningen
Foto: Rederiforeningen

En stabil og stigende import af diesel og benzin i Saudi-Arabien hen over over sommeren vil yderligere understøtte produkttankere i løbet af de kommende uger. Det vurderer mæglervirksomheden Gibson i sin seneste ugerapport, skriver Hellenic Shipping News.

"Mens produkttankmarkedet ivrigt afventer opstarten af Saudi-Arabiens nyeste o0g store raffinaderier med det første projekt senere i år, vil dieselimporten ind i regionen ryge i vejret denne sommer. Saudi-Arabien vil importere rekordstore mængder dieselolie som forberedelse til Ramadanen i begyndelsen af juli, hvor flere vil rejse," skriver Gibson.

Bimco: Produkttank snyder almindelig logik 

Saudi Aramco har oplyst, at det vil øge importen op til 8,9 mio. tønder dieselolie i juni eller markant mere end i maj, hvor importen lå på anslået 6,7-7,5 mio. tønder. Og importen forventes at blive endnu højere i juli.

Udviklingen i Saudi-Arabien denne sommer er anderledes end tidligere på grund af store infrastrukturprojekter. Også landets import af benzin forventes at stige voldsomt med 45 procent mere end sommeren 2012.

Jubail-raffinaderiet, der planlægges åbnet senere i år, er det første af tre nye raffinaderier i Saudi-Arabien. Dertil kommer et nyt i Abu Dhabi og alle fire forventes helt færdige i 2016/2017.

Scorpio Tankers: Vi har blokeret for konkurrenter 

Meldgaard: Vi er på det rigtige spor 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også