Svensk Skat mistænker rederier for skatte-udflagning

Sveriges skattemyndigheder mistænker svenske rederier for brud på skattelovgivningen efter udflagninger til mulige postadresser på f.eks. Færøerne, mens virksomhederne og deres ledelse reelt drives fra Sverige.

De svenske skattemyndigheder, Skatteverket, har indledt en undersøgelse af flere rederiers udflagning til bl.a. Færøerne, skriver Sjöfartstidningen.

Svenske skattefolk har gennem længere tid haft et vågent øje med udflagningerne og har tilsyneladende en mistanke om, at de pågældende rederier i praksis fortsat driver og leder deres virksomhed fra Sverige, mens der alene er tale om en postadresse på eksempelvis Færøerne.

"Trist udvikling i Norge og Sverige" 

Siden foråret har flere svenske rederier ifølge det svenske shppingmedie været genstand for diskussioner i Sverige, og i februar sagde en ledende medarbejder for udlandstransaktioner i Skatteverket, at der var anledning til at kigge nærmere på denne udvikling med udflagning til de nordatlantiske øer.

"Vi følger med i, hvad der sker i branchen og er vidende om, at der findes svenske rederier, som flager ud og har etableret kontor på for eksempel Færøerne. Og der har vi mistanke om, at der er tale om postadresser, mens den faktiske virksomhed foregår i Sverige og selv ledelsen sker fra Sverige," sagde Johan Lundberg, Skatteverket, i februar.

Ifølge svensk radio er der nu sat en udredning i gang på baggrund af mistanke om brud på skattelovgivningen.

Svenske rederier: Vi dør mens politikerne snakker

Skibe med svensk flag få år fra at forsvinde 

Svensk regering vil sprede søfartsstøtten ud  

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også