Med den seneste udvikling, hvor en af de absolut store maritime mastodonter, Frontline, har bebudet, at rederiet forlader Norge, er vores to nordiske brødre slået ind på en kedelig kurs. Norge har dog fortsat et betydeligt maritimt miljø, mens Sverige stort set ikke har noget tilbage. For blot tre årtier siden var Norge en urørlig storebror og Sverige 50 pct. større maritimt set. Idag er de begge mindre søfartsnationer end Danmark.

Hvordan kan noget sådan ske?

Der er flere elementer i sådan en forklaring, herunder naturligvis hvor dygtige rederierne har været. Men et andet stort forklaringselement er, hvilke rammevilkår landene har givet til deres rederierhverv. Her har udviklingen i Danmark været i særklasse god. Siden etableringen af det danske internationale skibsregister, DIS i 1988 har der været stor stabilitet omkring de danske rammevilkår. Den konkurrencedygtige tonnageskat blev introduceret i 2001 og skiftende regeringer har bakket op om regelsættet.

I Norge var de faktisk pionerer på disse to nødvendige rammevilkår i en stærk international konkurrencesituation, men har også haft usikkerhed ved i perioder eksempelvis at kræve tilbagebetaling af lempelser under tonnageskatten. Det har skabt mistillid i den norske rederisektor, og rederier har forladt landet eller undladt nye investeringer. I Sverige har situationen for rederierne været endnu vanskeligere, fordi myndighederne ikke rigtig har villet implementere et internationalt register eller tonnageskat på trods af, at begge tiltag er fastsat som EU-standarder, der skal sikre lige konkurrencevilkår i forhold til resten af verden.

Det har haft katastrofale konsekvenser for svensk skibsfart, som i dag reelt er ikke-eksisterende.

I Danmark står søfarten trods finanskrise grundlæggende stærkere end nogensinde. Det er klart det største danske eksporterhverv og den fjerdestørste skibsfartsoperatør i verden. Denne position er uden tvivl også opnået som følge af den politiske stabilitet omkring erhvervet. Hertil kommer alle de afledte og andre aktiviteter i den maritime klynge; Det Blå Danmark. Fokus på innovation, miljømæssig bæredygtighed, uddannelse og kompetancer, effektiv søfartsadministration osv. har alle medvirket til at sikre dansk kvalitetsskibsfart og beskæftigelse.

Når regeringen så lancerer en vækststrategi for Det Blå Danmark som en dansk styrkeposition er det i sig selv et initiativ, der peger fremad og giver tryghed omkring fremtidige maritime investeringer her i landet. Vore nordiske broderlande har, som det også fremgår af den seneste udvikling med udflagning fra Norge. tilsyneladende ikke den samme og helt nødvendige fokus på stabile rammevilkår. I Danmark har vi derimod alle muligheder for at fortsætte den maritime succeshistorie.