Diskussionen om førerløse skibe har hidtil været styret af virksomheder, der gerne vil levere den nødvendige teknologi. Men debatten kræver mere realisme.

Vækstteamet bør se på tiltag, som kan gøre det endnu nemmere at etablere rederivirksomhed her i landet, mener Anne H. Steffensen, adm. direktør for Danmarks Rederiforening.

Maersk har "taget en for holdet" i sagerne om ophugning af skibe i Indien og Bangladesh, der på trods af mediernes udlægning er en positiv historie, mener Kim Ege Møller, chefkonsulent i MSL Group.

En ændret praksis fra Skat, der kan koste rederier millioner, betyder ifølge advokat Jan Al-Erhayem, at Danmark og danske havne står til at miste betydelig aktivitet fra særligt tankskibe.

Rederiforeningerne foreslår derfor regeringens vækstteam, at der gennemføres en samlet maritim uddannelsespakke, som indeholder et øget optag, men også en praktikpladsgaranti til omkring 350 årsværk til søs hvert eneste år.

En konstruktiv dialog om DIS, hvor der ansættes og uddannes danske søfolk til danske skibe. Det skylder vi fremtidens søfartserhverv.

Det er hverken samfundsnyttigt eller retfærdigt, at skattenedsættelser skal forringe økonomien for søfolk på DIS-skibe, og det i stedet er rederierne, der scorer deres søfolks skattenedsættelse.

Regeringens søfartspolitik er en af årsagerne til, at de danske maritime sektor fortsat klarer sig godt i den internationale konkurrence. Derfor er det forkert, når Søfarts Ledere taler om en "forfejlet dansk søfartspolitik".

Tiden er inde til at se på bundlinjen for Danmark som søfartsnation eller det, der i et regnskab er resultatet. Med andre ord Danmarks økonomiske gevinst ved at have et rederierhverv, som støttes med både tonnageskat og nettolønsordninger.

Klumme: Krisen synes dyb hos den danske gigant.

Havne spiller en vigtig rolle. Blå og sorte adgangsveje til havne skal prioriteres for at afhjælpe en voksende trafiktæthed på vejene, og havnenes ramme skal justeres. Det kræver handling både politisk og fra branchen.

Danmark er globalt blandt de førende lande inden for ny maritim teknologi. Men det er ingen selvfølgelighed, at fremtidens vækst går til Danmark, der lever i en glaskuppel.

Det interessante spørgsmål er, om A.P. Møller de næste 10-20 år følger i ØK's spor, eller om virksomheden har evnerne og kompetencerne til at genopfinde sig selv. Der er brug for en revolution i virksomhedens teknologiske udvikling.

Danmark skal implementere EU-lovgivning på linje med de andre lande, og endda være endnu mere aktiv for at præge den europæiske beslutningsproces tidligt.

Al form for seksuel chikane på skibe, på rederikontorer, i havne eller andre steder er uacceptabelt. Det samme gælder alle  andre former for chikane og mobning.

Danmark har store maritime interesser i Vestafrika. Derfor skal vi bistå staterne i regionen med at bekæmpe væbnet røveri til søs og pirateri i Guineabugten. Det er til gavn for den lokale udvikling og dansk søfart, skriver udenrigsminister, forsvarsminister og rederiforeningen i kronik i JP.

Energi-, forsynings og klimaminister Lars Christian Lilleholt og Søren Nørgaard Thomsen, adm. dir. i Esvagt og formand i Rederiforeningen af 2010 slår i kronik et slag for udviklingen af både vind-, olie- og gasbenet.

Det bør være politifolk og ikke rederiansatte, der står for den midlertidige kontrol af rejsendes id, lyder det fra Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danmarks Rederiforening. Hun henviser til, at konkurrencens med Øresundsbroen ellers skævvrides.

Hvad er det ved sagen mod Staten, der bekymrer Danmarks Rederiforening så meget, spørger Henrik Hjerl Carstensen, formand for Søfartens Ledere, der sender endnu en invitation til forhandling.