Rederier flygter fra Iran inden nye sanktioner

Små rederier vender nu Iran ryggen med udsigt til nye sanktioner mod landet d. 1. juli. Risikoen for, at lovlige varer på et tidspunkt havner i et selskab, der er på USA's liste, er grund nok.

Nye og skærpede amerikanske sanktioner mod Iran fra 1. juli 2013 har fået rederier over en bred front til at droppe transporter til og fra den islamistiske republik, der får endnu sværere ved at skaffe sig fødevarer og forbrugsvarer.

Nogle redere trække sig alene for at undgå risikoen om mistanke, selv om deres transporter ikke er omfattet af sanktionerne, skriver Wall Street Journal.

Store containerrederier som Maersk Line, Mediterranean Shipping Company (MSC) og CMA CGM, har forlængst trukket sig, og i de seneste uger har også det Kuwait-baserede United Arab Shipping Co. og Simatech Shipping LLC i Dubai sluttet sig til listen af redere, der afviser fragt til og fra Iran.

Kinesisk tankskib laster iransk olie 

"Selv om fødevarer, medicin og humanitære varer er undtaget, er rederier meget forsigtige med ikke at komme på kant med de mange sanktioner," siger Daniel Richards, transport- og shippinganalytiker i Business Monitor International til avisen:

"Vi vil fortsat have tilgode at se, hvordan Iran vil håndtere situationen de kommende år i takt med, at rederier i stigende grad vender sig væk fra landet. Selv lokale feeder-rederier begynder at forlade Iran."

En talsmand for United Arab Shipping Co. sagde i sidste måned, at rederiet nu står i den underlige situation, at selv hvis rederiet fragter varer, der ikke er omfattet af sanktionerne, risikerer de samme varer senere at havne i hænderne på et selskab, som den amerikanske regering anser som en virksomhed, der leverer finansstøtte til en anden part, der er underlagt sanktionerne.

Iransk tankrederi fyrer topchefen 

Medie: Handelshus tæt på Irans atomprogram  

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også