Iransk tankrederi fyrer topchefen

Hamid Behnahani er blevet afsat som øverste chef for National Iranian Tanker Company (NITC). Det sker kun lidt over et år efter, at han blev indsat på posten. Dermed mister den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad sin allierede og tidligere minister. Det skriver Reuters med henvisning til nyhedsbureauet Mehr.
”Hamid Behbahani er blevet afsat af som managing director for National Iranian Tanker Company som følge af bestyrelsen beslutning. Ali Akbar Safa’ie har afløst ham,” skriver Mehr. Den nye topchef har tidligere været maritim direktør i Hormozgan-provinsen i det sydlige Iran og har ifølge Mehr også siddet i bestyrelsen for NITC.
Interne magtkampe bag
Årsagen til den pludselig afgang er indtil videre ikke kendt. NITC er i hvert fald ikke kommet med en officiel forklaring på fyringen.
Men ifølge Iran-specialisten Scott Lucas, Birmingham Universitet, så skal årsagen til den pludselige afgang måske ses i lyset af, at Ahmadinejads tid som præsident er ved at rinde ud.
”Det handler ikke kun om præsidentembedet. Folk har travlt med at få kontrol med de vigtigste ministerier og organer, og jeg tror, at NITC hører i den kategori,” siger han til Reuters med henvisning til, at præsident Ahamdinejads tid som præsident slutter til juni
Presset økonomi
Irans økonomi lider i øjeblikket kraftigt under Vestens sanktioner. Både priserne på fødevarer og olie er steget i takt med, at subsidierne er faldet fra. Særligt olieeksporten er faldet markant. NITC har en så stor flåde, at det menes, kapaciteten minimum er på 72 mio. tønder olie.
Den seneste udvikling kommer i kølvandet på sidste uges store historie, hvor USA sanktionerede en græsk redder, fordi han, ifølge de amerikanske myndigheder, ulovligt sejlede olie for den iranske regering.
USA indfører sanktioner mod hemmeligt iransk shippingnetværk