Medie: Handelshus tæt på Irans atomprogram

Handelshuset Glencore har leveret flere tusind ton råmateriale til aluminium til et iransk selskab, der har leveret aluminium til landets atomprogram. Det bekræfter efterretnings- og diplomatkilder over for nyhedsbureauet Reuters fredag.
Den hidtil ukendte aftale med Glencore, verdens største handelshus med hovedsæde i Schweiz, og virksomheden Iranian Aluminum Company (Iralco), illustrerer ifølger FN-diplomater, hvor vanskeligt det er gennemføre selv vidtrækkende sanktioner mod Iran, der fortsætter med at finde smutveje og udenlandske partnere, der vil lave forretninger med landet.
Hong Kong smider 19 iranske tørlastskibe ud
EU introducerede i december 2012 sanktioner mod Iralco, der leverer aluminium til et selskab (TESA) under Atomic Energy Organization of Iran. Glencore oplyser til Reuters, at man i december 2012 blev opmærksom på aftalen mellem TESA, Iran Centrifuge Technology Co, og Iralco, at at man øjeblikket standsede alle transaktioner i forhold til Iralco, og at den sidste forretning med selskabet var i oktober 2012 eller to måneder før, EU gennemførte sine sanktioner.
Glencore anerkender, at det indgik en aftale med Iralco i august 2011, men at aftalen var fuldt lovlig. Glencore ønsker ikke at oplyse detaljer om denne aftale.
Iransk olieeksport boomer trods sanktioner
Iranske skibe flygter fra tysk storbank