MOL regner med plus i år efter katastrofalt 2012

2012 bød på et voldsomt underskud til det i forvejen hårdt prøvede japanske rederi Mitsui OSK Lines (MOL), viser regnskabstal fra rederiet. I indeværende år forventer MOL dog at få vendt minus til plus.
AF KATRINE GRØNVALD RAUN OG RITZAU FINANS

Det kan næppe have været en overraskelse for ledelsen af Japans største rederi, Mitsui OSK Lines, at 2012 ikke ville blive et glansår, og en økonomiske hestekur er for længe siden iværksat. Men at underskuddet for 2012, hvor regnskabsperioden for MOL går fra marts til marts, skulle ramme næsten to mia. USD, var nok ikke helt forventningen. I hvert fald har MOL tidligere meldt om et forventet underskud på omkring en mia. USD.

Nedgangen kommer trods en stigning i omsætningen på 5,2 pct. til lidt over 1509 mia. yen. Trods det store underskud forventer MOL i indeværende regnskabsår at få vendt sidste års underskud til overskud. Prognosen er blevet vel mødt af investorerne, som har handlet aktien op med 6,7 pct.

Shippingkæmpe på økonomisk hestekur efter milliardtab 

Mitsui venter i indeværende regnskabsår, der slutter ved udgangen af marts 2014, en omsætning på 1700 mia. yen og et nettooverskud på 50 mia. yen. Til sammenligning omsatte selskabet sidste år for 1509 mia. yen og gav et underskud på 179 mia. yen.

Inden for containerskibe venter selskabet at øge omsætningen med 23,7 pct. til 750 mia. yen, mens segmentresultatet ventes at vende fra minus 11 mia. yen til et overskud på 10 mia. yen. Prognosen for tørlastdelen er en omsætning på 775 mia. yen og et segmentresultat på 40 mia. yen. Tørlastshipping gav sidste år selskabet et underskud på 25 mia. yen.

Japanske redere henter stor valutagevinst i 2013

Fearnley: Asiatisk shipping kæmper med gælden 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også