Maersk Line vil endnu en gang øge raterne fra Asien til Europa. Det skal ske kun en måned efter sidste markante ratestigning. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
AF RITZAU FINANS
Ifølge nyhedstjenesten vil Maersk Line øge raterne med 500 dollar med virkning fra den 15. april.
Maersk Line og dets konkurrenter oplever pressede rater grundet svag efterspørgsel og overkapacitet. Rederierne har taget kapacitet ud og har jævnligt over det seneste år gennemført markante, generelle ratestigninger på ruten.
Det har hjulpet til at løfte rateniveauet markant år til år, mens rederierne fortsat kæmper med at skabe holdbare rateløft fra de nuværende niveauer.
I takt med at der er færre og færre store skibe ledige, er containerrederierne villige til at betale skyhøje priser for at chartre skibe, som først leveres i 2025.
Rederiet, som Mærsk solgte i en milliardhandel sidste år, forventer nu at tjene omkring en mia. kr. på driften. Det sker efter et år med store forandringer.