Appel: FN-traktat om våbenhandel skal i mål

Konturerne til en ny FN-traktat om øget kontrol med den internationale våbenhandel er på plads, og kun den politiske velvilje kan nu stå i vejen for en løsning. En aftale er helt afgørende, mener både udenrigsminister Villy Søvndal og Danmarks Rederiforening.
AF BENJAMIN WERNER CHRISTENSEN

En kommende FN-traktat skal endegyldigt gøre op med det faktum, at salg af bananer i dag er bedre reguleret end den internationale handel med våben.

Det skriver udenrigsminister Villy Søvndal (SF), Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening og Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnesty International i en kronik i Berlingske.

Længe undervejs

Allerede tilbage i 2006 stemte 153 lande for, at der skulle udarbejdes en folkeretlig bindende traktat, så kontrollen med den konventionelle våbenhandel kunne blive reguleret bedre. Nu ser det ud som om, at traktaten er tæt på at komme i mål. I hvert fald er verdens lande i øjeblikket samlet i New York med det eneste formål at forsøge at nå til enighed om en løsning. Og det skal lykkes, mener de tre ophavsmænd til kronikken.

Avis: Rederiforeningen ønsker våbenkontrol 

”Når vi ikke i mål, vil det være en hån over for de tusindvis af mennesker, der hver dag lider under konsekvenserne af den manglende internationale regulering (…) Volden skyldes ikke udelukkende ukontrolleret våbenhandel, men det har været en stærkt medvirkende årsag. Tilstedeværelsen af let tilgængelige våben gør, at morderiske intentioner lettere kan omsættes til dødbringende handling,” skriver de i kronikken og henviser til både konflikten i Syrien og i Mali.

De store skal skrive under

Hvis traktaten skal virke i praksis, så kræver det, at de store våbenproducerende og våbeneksporterende lande ender med at underskrive traktaten. Til sammen står USA, Kina og Rusland for mere end halvdelen af den internationale våbenhandel. Tilbage i juli 2012 tøvede flere lande, og derfor hviler der et stort ansvar på de nationer, der hidtil har været tøvende. Hvis problemerne skal løses, kræver det nemlig, at alle lande underskriver den nært forestående traktat.

Løser ikke alt

Trods de positive forhåbninger til den kommende traktat, så skal man være bevidst om, at den langt fra vil løse alle problemer. Her er særligt spørgsmålet om transport af våben mellem tredjelande, altså når der ikke er tale om import eller eksport over egne landegrænser, essentielt. I den kontekst spiller Danmark en ikke helt uvæsentlig rolle.

”Transporten er helt legitim, men vi har netop derfor også en stor interesse i, at det foregår efter høje og internationalt anerkendte kriterier,” skriver de.

For ikke at besværliggøre den helt legitime transport af blandt andet danske shippingselskaber, kræver det løsninger, der er praktiske og lette at implementere. I Danmark er lovgivningen allerede ganske god, og den bør kunne give international inspiration.

”Vi bør også overveje at se på etablering af en international certificeringsordning, der muliggør, at våbentransportører kan forhåndsgodkendes og leve op til et højt og anerkendt kvalitetsniveau ved kun at acceptere ansvarlige og lovlige våbentransporter,” lyder det.

FN udsætter aftale om international våbenhandelstraktat

J. Poulsen ikke imponeret over Søvndals våbenkodeks

Amnesty: Rederiforeningen giver muskel mod våbentransport 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også