Svenske transportselskaber hårdt ramt af krisen

Svenske transportselskaber planlægger i stor stil besparelser og afskedigelser i løbet af 2013. En ud af fem virksomheder vil i indeværende år bruge sparekniven som konsekvens af den svage udvikling i svensk og europæisk økonomi, mindre eksport og den stærke svenske krone.
Det fremgår af en ny analyse fra Transportgruppen, der repræsenterer 11.000 transportselskaber i Sverige, skriver Lloyds Loading List. Omkring 25 procent af de ansatte i transportsektoren forventer, at deres virksomheder vil opleve faldende omsætning i indeværende år.
Containervækst i Gøteborg Havn - ro/ro falder
Peter Jeppson, CEO i Transportgruppen, siger, at yderligere turbulens i den europæiske økonomi og afskedigelser kan få situationen til at udvikle sig endnu værre. Han advarer fagforeningerne om at skrue op for kravene ved de kommende overenskomstforhandlinger.
Den svenske transportsektor beskæftiger 165.000 medarbejdere svarende til 6,2 procent af arbejdsstyrken i Sverige.
DFDS: Svag europæisk økonomi fire år endnu
Gøteborg langt fra at udnytte sit russiske potentiale