Robert Uggla: Svitzer skal tjene flere penge

Svitzer skal vokse organisk i de kommende år med et øget fokus på lønsomhed og lange kontrakter, fortæller adm. direktør Robert Uggla i et interview med Lloyd's List. Stort vækstpotentiale i LNG.
Foto: Magnus Eklsf
Foto: Magnus Eklsf

Svitzer skal hente sin fremtidige indtjening ved at styrke lønsomheden i forretningen og vokse organisk. Lange kontrakter og muligheder i LNG er vejen frem. Det skitserer adm. direktør Robert Uggla over for Lloyd's List.

"Med hensyn til bugsering i havne, fokuserer vi ikke på vækst, men på lønsomhed. Men vi er også prisgivet et marked, som ikke altid handler rationelt. Historisk har vi set, at mange havne blive urentable, når nye spillere opfører sådanne havne," siger Robert Uggla til Lloyd's List.

Derfor rykkes fokus fra havnebugsering til bugsering i terminaler.

Svitzer-konkurrent på opkøb 

Den strategi skal være med til at hæve Svitzers afkast, der pt. ligger på 6 pct., men som skal op på 10-12 pct., hvis den skal følge A.P. Møller-Mærsk koncernens mål. Der har været flere problemer for Svitzer i hovedmarkederne Europa og Australien. I Europa har problemet været at få kunderne til at betale nok, mens det i Australien har været at få forhandlet bæredygtige lønninger på plads med fagforeningerne.

Medier: Svitzer sagsøger partnere i Rena-bjærgning 

"Vi er nødt til at få kunden til at forstå, at den nuværende prissætning ikke er bæredygtig," har Robert Uggla tidligere sagt om den første problemstilling og om den anden siger han:

"Vi bliver nød til at finde en bæredygtig forretningsmodel med fagforeningerne, ellers får alle en hård medfart."

Fremtiden ligger i blandt andet mere arbejde for LNG-terminaler, vurderer Robert Uggla, men det kræver også et større fokus på sikkerhed, da Svitzer før Ugglas udnævnelse til adm. direktør i maj 2012 oplevede en stor ulykke med netop LNG. Lykkes det at hive sikkerheden op på et højere niveau kan det være med til at hæve indtjeningen i selskabet, som sidste år fik et resultat på 9 mio. USD, hvilket var en stor tilbagegang i forhold til 2011, hvor resultatet lå på 102 mio. USD. Det lave resultat kan føres tilbage til opkøbet af selskabet Adsteam i 2007. Nye opkøb er ikke på trapperne.

"Svitzers strategi er nu organisk vækst med fokus på lønsomhed og at være sikker på, vi forbedrer vores afkast. Jeg forudser ikke store opkøb - a Wijsmuller eller Adsteam - i de kommende fem år," siger Robert Uggla til Lloyd's List.

Maersk Gruppen 2012: Sådan gik det for hver virksomhed 

Svitzer skal tømme sunket skib

Svitzer bestiller to slæbebåde fra Damen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også