ShippingWatch

Golden Ocean venter flådevækst i tørlast på 5 pct i 2013

Det store norske tørlastrederi Golden Ocean ser en bedring af bulkmarkedet på sigt, bl.a. fordi der skrottes en del tonnage og der netto tilgår markedet begrænset tonnage.

Foto: Golden Ocean

Selvom kapacitetsudnyttelsen i tørlastmarkedet efter alt at dømme vil forblive lav i 2013, og antallet af nye skibe stadig ventes at vokse hurtigere end antallet af skibe, som forlader verdensflåden, peger pilen mod en gradvis bedring af balancen på tørlastmarkedet, hvor skrotningsniveauet bliver en vigtig brik. Det fremgår af det norske tørlastrederi Golden Oceans årsregnskab.

Leveringerne af nye tørlastskibe vil ifølge det norske rederi falde skarpt over de næste 24 måneder. Med samme leveringsrate, som markedet har oplevet over de seneste tre år burde ca. 60 mio. ton dødvægt blive leveret i år, mens ordrebogen for 2014 er på blot 25 mio. ton dødvægt for hele tørlastsektoren. Det skal sammenlignes med levering af nye skibe med en samlet kapacitet på 95 mio. ton dødvægt i 2012.

Lav spotrate, høje skrotpriser

"De nuværende lave spotrater og relativt høje skrotpriser burde tilskynde til yderligere skrotning. De fleste analytikere forventer, at skrotningsniveauet forbliver på niveau med sidste år, og som konsekvens heraf kan nettovæksten i flåden blive så lav som 5 pct. i løbet af 2013," skriver Golden Ocean.

Det vil i givet fald være noget mindre end i 2012, da den globale flåde netto voksede med ca. 11 pct., og kapacitetsudnyttelsen estimeres til at have været gennemsnit 83 pct. Resultatet var lave fragtrater.

Indtil videre har første kvartal ifølge Golden Oceans regnskab budt på lavere spotmarkeder end i fjerde kvartal 2012, og det norske rederi venter et lavere driftsresultat for første kvartal end for fjerde kvartal sidste år, da driften viste et plus på 14 mio. euro. Det matchede i øvrigt konsensus ifølge SME Direkt.

Lav udnyttelse

"Udnyttelsen af tørlastflåden vil forblive lav i resten af 2013 på grund af efterdønninger af nybygninger leveret over de seneste to år. Men ordrebogen skrumper hastigt i løbet af de kommende måneder, og med en lav kapacitetsudnyttelse og dertilhørende fragtrater ventes skrotningsniveauet at forblive højt. Det sidste er af stor betydning i forhold til at skabe bedre balance på tørlastmarkedet på mellemlang til lang sigt," skriver Golden Ocean.

Sidste år blev der skrottet skibe med en samlet kapacitet på 35 mio. ton dødvægt. Af præsentationsmaterialet fremgår det, at Golden Ocean venter en volumenvækst på tørlastmarkedet på 4,5 pct. i 2013 efterfulgt af en volumenvækst på 6,7 pct. i 2014, hvor den globale, økonomiske vækst ventes at tage til i styrke.

Drewry: Yngre tørlastskibe vil lade livet i 2013

 

Bimco: Opsving på trapperne for tørlast

Asiatiske shipping-konglomerater under vand

Intermodal: 1500 ordrer på tørlastskibe, men bunden er nået 

 

 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste artikler på ShippingWatch

Myndighed har anket dom over krænkelsesdømt Maersk-kaptajn, logistikoncernen DSV vokser kraftigt i Sydamerika, Europas behov for kul åbner nyt marked for tørlast, og Maersk Broker erklærer sig parat til vækst inden for tank.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs