Drewry: Yngre tørlastskibe vil lade livet i 2013
I 2013 vil endnu flere tørlastskibe blive sendt til ophug end året før. Det tyder Drewrys seneste rapport om tørlastmarkedet på. Heri peger analysehuset på, at særligt økonomisk pressede rederier vil skrotte yngre og yngre skibe på grund af det sløve marked. Det skriver Drewry Maritime Research.
Og med et fragtmarked, der ikke ser ud til at bedres i 2013, forudser Drewry, at et stigende antal tørlastrederier vil komme i økonomiske problemer. Derfor vil ophugningen også stige i 2013 og forventes at komme til at ligge over 36 mio. dwt.
Et skib på bare 15 år blev i løbet af de sidste måneder solgt til ophugning, og den gennemsnitlige skrotningsalder af kinesiskbyggede capesize-skibe var 21 år i 2012.
Analysehuset anslår, at den gennemsnitlige ophugningsalder for handysize-segmentet vil falde til under 30 år i 2013. Hvor det for et år siden lå på 30,1 og forrige år på 32,4.
Bangladesh og Norge tæt på aftale om skibsophugning
Relaterede artikler:
Bangladesh og Norge tæt på aftale om skibsophugning
For abonnenter
NGO: Uforsvarlig skrotning af skibe
For abonnenter
Bimco: Opsving på trapperne for tørlast
For abonnenter