Kapitalfonde jagter Danske Banks shipping-engagementer

Kapitalfondenes indtog på shippingmarkedet kan i den grad mærkes hos Danske Banks shipping-afdeling. Banken får mange og ofte henvendelser fra sultne fonde. Læs her, hvor tit de banker på.
Foto: Stena Bulk
Foto: Stena Bulk

Mens flere af de store europæiske banker som bl.a. tyske Commerzbank har annonceret, at man vil trække sig helt fra shipping-området, går der en strøm den anden vej: det er de mange nationale og internationale kapitalfonde, der tror på, at krisen i shippingbranchen gør det attraktivt at investere i rederier nu og derfor leder efter opkøbsemner. Det kan man i den grad mærke hos Danske Bank, der på trods af hensættelser på 3,4 procent i det seneste halvårsregnskab, fortsat tror på sit engagement i shippingbranchen.

Cirka hver 14. dag banker en kapitalfond på døren, især i Danske Banks afdeling i Oslo, der huser kernen og ledelsen af bankens shippingområdet.

Med op og med ned

”Det sker et par gange om måneden, at vi får en henvendelse fra en fond, der er interesseret i at overtage en del af vores portefølje.  Indtil videre har vi dog svaret nej tak og ikke solgt nogle af vores engagementer. Vi ser også, at de kinesiske banker i højere grad er kommet på banen i shippingsektoren. Shippingbranchen er kendt for at være cyklisk, så er du med i opgangstider, er du også med i nedgangstider,” siger Danske Banks Head of Shipping, Øivind Haraldsen, til ShippingWatch.

PwC: Shipping er et volatilt vækstmarked for kapitalfonde

Danske Bank har et samlet engagement i shipping på omkring 50 mia. kr., der frem for alt er i skandinaviske rederier med hovedvægten i Norge og Danmark. Maersk, Torm og Erria er nogle af de rederier, hvor Danske Bank som bankforbindelse har oplevet op- og nedture. I dag er Danske Bank bl.a. med i ejerkredsen i Torm i forbindelse med den storstilede restruktureringsplan, der betød, at 14 banker i dag sidder med næsten ¾ af aktierne i rederiet. Selvom banken ikke har frasolgt shippingaktiviteter til kapitalfondene, har Danske Bank dog heller ikke planer på længere sigt om at forblive et ”rederi” via sine ejerinteresser i Torm.

Ikke langsigtet investering

"Torm er ikke et udtryk for en langsigtet investering, men var nødvendigt for at undgå en truende konkurs. Det er de færreste banker, der ønsker at være rederi, men lige nu er det vanskeligt at sige, hvor længe vi er aktionær i Torm, men vi vil nok være bank for Torm i lang tid” siger Øivind Haraldsen.

Alene inden for de seneste år er der kommet en række kapitalfonde ind med interesser i dansk shipping. Det gælder i rederier som Unifeedeer,  Scan-Trans, Nordic Tankers og J. Lauritzen.

Gorrissen: Kapitalfondskøb er en lotteriseddel

Udenlandske kapitalfonde sætter sig på dansk shipping

Unifeeder: Vi er gearet til yderligere konsolidering

Kapitalfonde forstærker interesse i tysk shipping 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også