ShippingWatch

Verdens stålproduktion rekordhøj i 2012

Asien og Nordamerika trækker fremgangen i den globale stålproduktion, der nåede rekordniveau i 2012, viser nye tal. Europa og Sydamerika falder tilbage.

Foto: Rederiforeningen

Verdens samlede stålproduktion steg med 1,2 procent i 2012 i forhold til året før. Det er rekord, viser nye tal, som World Steel Association i Bruxelles har offentliggjort.

Fremgangen er især sket i Asien og Nordamerika, mens produktionen i EU og Sydamerika er faldet sammenlignet med 2011.

I Asien udgjorde stigningen 2,6 procent i 2012 i forhold til året før. Asiens andel af den samlede stålproduktion i verden steg en smule til 65,4 procent. Kinas andel udgjorde 46,3 procent, hvilket er en lille fremgang.

Produktion i Kina rykker til det sydøstlige Asien 

I EU faldt stålproduktionen med 4,7 procent . For Tysklands vedkommende udgør tilbagegangen 3,7 procent og eksempelvis Spanien var faldet på minus 12,1 procent.

USA producerede 2,5 procent mere stål i 2012 sammenlignet med året før.

Kinesisk indkøb af stål booster shipping

Bimco: Kina skal bruge mere jernmalm i 2013 

 

 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs