North Sea RoRo: Vi vinder markedsandele

DFDS-konkurrenten North Sea RoRo er fortrøstningsfulde for 2013 og fremtiden. 2013 er begyndt med selskabets hidtil bedste uge og kontrakter med nye kunder over Nordsøen, fortæller adm. direktør Dan Ericsson til ShippingWatch.

Årets tredje uge har været en rigtig god start på året for North Sea RoRo og giver tegn om et generelt godt år for rederiet, der har eksisteret i godt et år.

"Vi har haft de højeste volumener nogensinde i uge 3 i år, og generelt er 2013 begyndt med nogle gode uger," siger adm. direktør Dan Ericsson fra North Sea RoRo til ShippingWatch.

Svensk storkurrent til DFDS polstret til kamp om Nordsøen  

Det gode for rederiet består også i, at North Sea Roro har fået flere nye kunder i 2013, som rederiet har forhandlet løbende med i 2012, og som nu har valgt at dele deres forretning mellem North Sea Roro og den store spiller på roro-trafikken DFDS.

"Vi ser klare positive tegn fra markedet med de nye kunder i 2013. Jeg kan ikke sige, hvem det er, men det er ubetinget positivt. Kunderne viser, at de tror på os, og at de er interesseret i at vælge selv mellem forskellige alternativer. Vi er i stand til at give de volumener, de efterspørger og regner med, at vi kan sætte et fornuftigt prisniveau for fremtiden," siger North Sea RoRo.

DFDS: Ny konkurrent bag en tredjedel af nedgangen i Nordsø-forretning 

Mandag i denne uge viste regnskabet for Gøteborg Havn for 2012, at nedgangen i roro-trafikken til og fra havnen har været på 4 pct. Gøteborg er afgørende både for North Sea RoRo og DFDS, og det er også på den vigtige rute mellem Gøteborg og England, at North Sea Roro har formået at hente store markedsandele fra DFDS i 2012. Så store, at det i 1. kvartal 2012 kostede DFDS-aktien 11 procent.

Dan Ericsson vurderer, at North Sea RoRo vil blive ved med at hive markedsandele fra DFDS, og blandt andet derfor bekymrer afmatningen i roro-trafikken i Gøteborg ikke Dan Ericsson synderligt, da North Sea RoRo har mærket fremgang.

"Det er svært at vide, om det vil fortsætte med at falde i Gøteborg Havn. Men vores forretning har været støt stigende med en lille fremgang måned for måned fra september til december 2012, og derfor tror vi, at vi ikke nødvendigvis rammes af nedgangen i Gøteborg Havn," siger Dan Ericsson.

North Sea RoRo kostede DFDS-aktien 11 pct. i første kvartal 

Han tør dog ikke sige, om 2013 bliver et år fuld af ren fremgang for rederiet.

"Det er svært at vide, om vi nu har set bunden af markedet og nu går i en positiv retning, eller om vi bare har set en nedtur ud af flere. Vi håber, at markedet vil vokse, og vi er helt sikre på, at vi i hvert fald selv vil vokse," siger Dan Ericsson.

Smedegaard: Gøteborg er helt afgørende for DFDS 

Analytikere: DFDS presset i Nordsøen og kanalen

DFDS: Ro-ro raterne i Nordsøen under pres  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også