Græske skibsredere, der samlet kontrollerer verdens måske største handelsflåde og som hidtil har været stort set fritaget for beskatning, kommer nu til at bidrage til genopretningen af landets økonomi. Mæglere ser ud til at blive ramt hårdt.
Græske skibsredere, der med en andel på godt 16 procent af den globale flåde kontrollerer verdens største handelsflåde og som hidtil stort set har været fritaget for beskatning, kommer nu til at bidrage til genopretning en landets økonomi. Fremover kommer redere til at betale tonnageskat af skibe under fremmed flag i lighed med græsk-flagede skibe, ligesom også brokere og andre i shipping kommer til at mærke helt nye tider.
Regeringen i Athen vil ændre stattesystemet, der har været uændret siden 1967, så udenlandske redere og selskaber med skibe under fremmed flag og som opereres fra Grækenland, fremover beskattes. En stor del af den græske flåde falder ind under denne definition. De græsk-flagede skibe er i lighed med Danmark og andre steder underlagt tonnagebeskatning.
Regeringen går ifølge Bloomberg efter 762 ejere, der i dag ikke betaler skat af indtægter fra udlandet.
De nye regler forventes at indbringe omkring 100 mio. euro, hvilket anses som værende et relativ begrænset byrde for græsk søfart. Undersøgelser har vist, at landets skibsredere over 10 år og frem til 2010 har overført omkring 140 mia euro i ubeskattet indtjening til landet.
Omvendt frygter mæglere i Grækenland, at en ny skat kan få seriøse konsekvenser for en stor del af de talrige mindre virksomheder i branchen. De kommer fremover til at betale 10 procent i skat af omsætning op til 200.000 euro, 8 procent for de næste 200.000 euro og yderligere 6 procent på overskud over 400.000 euro.
Mæglere i Grækenland, bla. Hellenic Shipbrokers Association med 380 medlemmer, beklager sig i bl.a. i Lloyd's List over, at de ikke er blevet hørt af regeringen, ligesom de kritiserer, at de nye skatteregler beregnes af omsætningen og ikke af overskuddet. Disse skatteregler ventes også at ramme forsikringsselskaber.
Tirsdag oplyste Grækenlands finansminister, Yannis Stournaras, da også til græsk tv, at en række omfattende reformer inden for skattevæsenet var blevet godkendt af långiverne, den såkaldte trojka bestående af IMF, Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU-Kommissionen. Den Internationale Valutafond har engang gransket Grækenlands reformer og fundet dem så tilfredsstillende, at IMF vil udbetale den næste tranche i hjælpepakken til grækerne.
Græsk søfart har historisk fostret nogle af landets mest velhavende mennesker.
I takt med at der er færre og færre store skibe ledige, er containerrederierne villige til at betale skyhøje priser for at chartre skibe, som først leveres i 2025.
Rederiet, som Mærsk solgte i en milliardhandel sidste år, forventer nu at tjene omkring en mia. kr. på driften. Det sker efter et år med store forandringer.