Avis: Daily Maersk koster Maersk Line dyrt

Daily Maersk-konceptet er en dyr fornøjelse for Maersk Line, og sejladsen taber dagligt penge på grund af lave fragtrater, skriver dagbladet Børsen. Årsagen er nye containerskibe på vej fra værfterne, der har ledt til overkapacitet
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

Maersk Lines stort opsatte Daily Maersk-koncept er i følge Dagbladet Børsen under pres og taber dagligt penge på grund af de pressede fragrater. Fragtrater der står til at falde yderligere i løbet af året, i takt med at nye skibe forlader værfterne og tvinger redere til at tage skibe ud af markedet. Den mulighed er nemlig begrænset for Maersk Line, eftersom de daglige afsejlinger i Daily Maersk lægger beslag på en stor del af flåden.

Storskibe i massevis rammer søen i 2013 

"Maersk Line har allerede trukket noget kapacitet ud af markedet. Så deres allerstørste udfordring i 2013 bliver, at der er grænser for, hvor meget mere, de kan lægge op, i særdeleshed på Asien-Europa, for stadig at få deres Daily Maersk til at hænge sammen," siger Lars Jensen, adm. direktør i SeaIntel, til Børsen.

Maersk Line udvider Daily Maersk til seks nye ruter 

Men når overkapaciteten i markedet kommer til at blive større, kan det blive svært for Maersk Line at fylde rederiets skibe med last, mener SeaIntel.

"Hvis markedet bliver ved at være dårligt, står Maersk Line over for spørgsmålet, om de vil blive ved med at vedligeholde Daily Maersk. Og hvis de vil det, hvordan får de så tilstrækkelig volumen over på deres skibe," siger Lars Jensen.

Han mener, at hvis Daily Maersk skal fortsætte, må Maersk Line enten sænke priserne for at bevare markedsandel på Asien-Europa sejladsen eller indgå i alliancer med andre rederier om at dele netværk.

Kan stå distancen

Den nuværende situation ændrer dog ifølge Lars Mikael Jensen, Maersk Lines chef for Asien-Europa ruten, ikke på Daily Maersk.

"Daily Maersk er et produkt, som kan stå distancen op imod hvad som helst. Det handler i sidste ende om, at der er tilstrækkeligt mange kunder, der kan se vigtigheden af, at tingene kommer til tiden," siger han.

Han erkender dog, at det kan komme til at tage lang tid, før Daily Maersk bliver profitabel.

"Der er ingen tvivl om, at som markedet er nu fra Asien til Europa, så er der behov for yderligere ratestigninger. Det vil nok kræve en stigning på yderligere 300-500 dollar per TEU, før det er lønsomt," siger Lars Mikael Jensen.

SeaIntel: Containerrater er katastrofale for rederierne 

SeaIntel: Containerrederne bliver mere præcise 

Daily Maersk skal udbredes til andre dele af verden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også