Nye retningslinjer skal beskytte skibe mod pirater i Guineabugten

Den internationale Rederiforening, (ICS) i samarbejde med øvrige shipping-organisationer og Nato Shipping Center, har udviklet et sæt retningslinjer for, hvordan skibe, der sejler i Guineabugten på Afrikas vestkyst, bedre kan beskytte sig mod overfald og angreb fra pirater. Det skriver Danmarks Rederiforening på sin hjemmeside.
Militærchef advarer EU mod at slække piratkontrol
Piraternes mønster på den vestlige side af Afrika har mere karakter af voldsomme overfald end de kapringer og gidselstagninger, der finder sted øst for Afrika, ud for Somalia. Derfor er de eksisterende retningslinjer, BMP4, i de nye retningslinjer for Vestafrika justeret på flere områdespecifikke punkter, blandt andet vedrørende risikoanalyser og skibenes kommunikation med omverdenen. Nogle af rådene i de nye retningslinjer handler således om at bruge VHF-radio og e-mail mindst muligt.
Morten Glamsø fra Danmarks Rederiforening, forklarer;
”Grundlæggende handler det om at holde så lav profil som muligt, når man sejler i Guineabugten eller skal i havn langs kysterne i området. Det drejer sig ganske enkelt om ikke at blive opdaget af piraterne. E-mails og radiokontakt, for eksempel med havnemyndigheder eller agenter, kan opsnappes. Derfor lyder et af de nye råd til skibe i området, at man indskrænker sin kommunikation til det absolut mest nødvendige,” forklarer Moren Glamsø.
Vestafrikansk flådeoffensiv mod pirater er i gang
Private bevæbnede vagter om bord er ikke umiddelbart en løsning fordi myndighederne, blandt andet i Nigeria, ikke tillader det. Derfor er vagter, som ellers har gjort en stor forskel for antallet af kapringer for Somalia, ikke en løsning i Guineabugten.
Formålet med de nye retningslinjer er at bygge bro til Vestafrika med de råd, der på nuværende tidspunkt findes i BMP4.
NATO advarer mod at slække på piratberedskab
Rederne: Pirater rykker ud i yderområder