Lauritzen nedskriver flåde med en milliard kroner

På grund af et svagt fragtmarked i både tørlast- og produkttankmarkedet, har J. Lauritzen nedskrevet værdien af flåden med 167 mio. dollar. Det bekræfter J. Lauritzen overfor ShippingWatch.

J. Lauritzen har nedskrevet værdien af sin flåde med samlet 167 mio. dollar, hvilket svarer til 943,9 mio. kr. Det bekræfter kommunikationschef i J. Lauritzen, Jens Søndergaard, overfor ShippingWatch.

"Markedsudviklinger primært i markedet for tørlast men også produkttank har fortsat med at skuffe, specielt gennem de sidste måneder, hvilket har ledt til yderligere forringelse af fragtrater og fartøjsværdier. Derfor er EBITDA for helåret 2012, der tidligere var forventet på omkring 100 mio. dollar nu ventes at være på omkring 90 mio. dollar," skriver J. Lauritzen i en pressemeddelelse.

Kriseramte OSG har chartret skib hos Lauritzen 

Derfor har bestyrelsen godkendt et forslag fra revisionsudvalget og har besluttet at foretage nedskrivninger på sammenlagt 167 mio. dollar, hvoraf 120 mio. dollar relaterer sig til tørlastflåden, mens 47 mio. dollar er relateret til produkttankflåden.

J. Lauritzen skrev i halvårsregnskabet, at globale usikkerheder omkring økonomi og geopolitik samt lave tørlastmarkeder måske ville kunne betyde nedskrivninger i slutningen af 2012.

Torben Janholt: Jeg fortryder kun én ting 

Lauritzen Bulkers-chef: Shipping skal læres fra bunden 

Avis: J. Lauritzen har fundet Torben Janholts afløser 

J. Lauritzen sparer brændstof via havvandskøling 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også