Røkke købte aktier i kriseramt tankrederi

Den norske storinvestor Kjell Inge Røkke købte aktier svarende til over 10 procent af det nødlidende Overseas Shipholding Group umiddelbart før tankrederiets anmodning om konkursbeskyttelse.

Gennem selskabet Oslo Asset management har nordmanden Kjell Inge Røkke købt en stor aktiepost i det børsnoterede amerikanske tankrederi Overseas Shipholding Group, OSG. Et rederi, der netop har begæret konkursbeskyttelse mod selskabets kreditorer under Chapter 11 og så sent som i går tirsdag sendte en meddelelse til New York Stock Exchange, hvor ledelsen bekræftede, at selskabets resultater tre år tilbage er usikre på grund af en skattestrid i USA.

Tankgigant styrtbløder: Hårdere ramt end Torm 

Kjell Inge Røkke har ifølge Tradewinds købt 3,2 mio. aktier af kapitalfonden BlackRock eller mere end 10 procent af det kriseramte rederi, der er et af verdens største tankoperatører. Købet af den store aktiepost er sket umiddelbart før, at OSG onsdag søgte konkursbeskyttelse.

Baseret på OSGs seneste aktiekurs på 1,13 USD, er Røkkes 23,7 mio. USD værd.

Kjell Inge Røkke har ifølge den norske shippingavis været aktiv i shipping de seneste måneder. Kjell Inge Røkke kontrollerer bl.a. offshore- og værftsselskaber som Aker Solution og Kvaerner.

Tankrederiet OSG overvejer konkursbegæring 

Tankrederiet OSG i nyt kursdyk på børsen 

Statoil giver Røkke kæmpekontrakt i Nordsøen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også