ShippingWatch

Pontoppidan: Vi har en stiltiende kontrakt med det officielle Danmark

Knud Pontoppidan, formand for bl.a. Den Danske Maritime Fond og en af arkitekterne bag DIS og andre favorable vilkår, som dansk søfart lever under i dag, mener, at fremtidens vækst i den maritime sektor kommer i de landbaserede industrier og har fokus på forskning og uddannelse.

Skiftende danske regeringer har gennem årtier sikret dansk skibsfart nogle gode og konkurrencedygtige vilkår. Og med shippingindustrien som motor er styrken af rederiernes favorable vilkår i dag, at den danske maritime industri, leverandører, forskning og udvikling, kan blive centrale områder og drivere i de kommende års vækst i den maritime sektor, som regeringen og branchen stiler efter.

Det siger Knud Pontoppidan, i dag formand for bl.a. Den Danske Maritime Fond, og en af de absolutte hovedpersoner og arkitekter bag de vilkår, dansk søfart arbejder under, og som han ikke er bleg for at kalde rigtig gode.

"Jeg synes, vi har og har haft en forståelse, en stiltiende kontrakt, med det officielle Danmark om, hvad danske rederier og hele det blå Danmark skal levere, fordi vi får så mange gode ting," siger Knud Pontoppidan til ShippingWatch. I over 40 år arbejdede Knud Pontoppidan for og med Mærsk Mc-Kinney Møller. Både som direktør i Danmarks Rederiforening op gennem 1980'erne og især som ansat i A.P. Møller fra 1991, hvor han ofte blev kaldt cheflobbyisten.

Omkalfatring af søfarten

Men det var som Rederiforeningens direktør, han i 1988 deltog i den omkalfatring af dansk søfart, der blev foretaget med indførelsen af DIS. Siden er også tonnageskatten blev en helt central del af dansk søfartspolitik.

"Med DIS lavede vi en helt ny skibfartspolitik. EU lagde sig på samme linie, og siden da har vi haft en skibsfart, som hele folketinget har stået bag. Den grundlæggende model i dette har været meget nyttig. Det hele har været baseret på, at man kunne få lettelser, men ikke subsidier. Det var ikke, som man gjorde med værfterne i sin tid, at de fik direkte rentesubsidier, men ud fra, at hvis ikke man kan klare sig selv, har man ingen glæde af lettelserne. Det er også EU-systemet baseret på i dag," siger Knud Pontoppidan, der som formand for Den Danske Maritime Fond siden fondens start i 2005 har støttet hundredevis af projekter i den danske maritime industri med ca. 250 mio. kroner:

"På en eller anden måde ligger skibsfart og især den kommercielle del godt til Danmark. I gamle dage var det vigtigt, at der var et dansk flag på alle skibene. Men efterhånden som den økonomiske betydning af skibsfarten og den maritime industri på land er steget, er det selvfølgelig stadig et vigtigt element, men det vigtigste er, at vi har ekspertisen.  I dag er det målet, at vi skal have den maritime ekspertise i Danmark. Det betyder også, at vi skal have søfarende, men det betyder bestemt også, at vi skal have kommercielle folk, ingeniører og de tekniske industrier med," siger Knud Pontoppidan.

Vækstgrupper er et sundhedstegn

Han kalder det et sundhedstegn, at der nedsættes vækstgrupper, der skal se på konkurrencevilkår og Danmarks placering internationalt.

"Det er utrolig sundt, at Folketinget hele tiden følger erhvervet. Lige nu er det vækst, hvor man vil undersøge, hvad der kan gøres for at gøre det nemmere at drive skibsfart i Danmark," siger Knud Pontoppidan, der peger på uddannelser som et af de vigtigste midler for dansk skibsfart.

"Fremtidens vækst kan måske i høj grad komme i de landbaserede industrier rundt om skibsfarten. For eksempel kan den nye maritime ingeniøruddannelse godt blive en del af regeringens vækstforum. Vi er meget bevidste i fonden om vigtigheden af dette og at være katalysatorer."

På det kommercielle område har Den Danske Maritime Fond i år udbudt i alt 100 legater til MBA-uddannelser fordelt over de næste 5 år (med ca. 20 om året) rettet mod medarbejdere i dansk rederierhverv og Det Blå Danmark.

"Uddannelse og efteruddannelse er noget af det, rederierne måske skærer ned på. Med vores MBA-projekt kan vi støtte både enkeltpersoner og rederierne. Personligt tror jeg ikke, man kan blive en kæmpe shippingmand ved at læse en MBA på Harvard, men det kan give folk nogle værktøjer. Mange af de rigtig store shippingfolk, vi kender i dag, har ikke brugt den slags. Men det ser ud til, at vi har fundet et rigtig godt projekt," siger Knud Pontoppidan,  der bl.a. er bestyrelsesformand i Nordic Shipholding, bestyrelsesmedlem i indkøbsselskabet SeaMall og mangeårig bestyrelsesformand for det maritime forsikringsselskab TT Club i London.

Clipper: Danmark har unikke rammevilkår 

CBS lancerer ny mini-MBA inden for shipping 

Ny maritim kandidatuddannelse på vej fra SDU  

CBS og KU blev glemt i oplæg om uddannelse   

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs