Sidste uges vigtigste historier: Maersks mulige salg, ærlig topchef og sexisme-debat

Maersk kan være på vej til at sælge flere selskaber, Hugo De Stoop sætter ord på konflikten med en storaktionær, og det tyske rederiforbund afviser at undersøge sexisme, efter at formand rejser debat.
Foto: Maersk Supply Service
Foto: Maersk Supply Service

Maersk kan skille sig af med fire selskaber

Den danske rederikoncern Maersk har gjort de indledende øvelser til et muligt salg af fire datterselskaber med i alt 8.000.

Der er tale om slæbebådselskabet Svitzer, offshorerederiet Maersk Supply Service, containerfabrikken Maersk Container Industry og den mindre kendte virksomhed Maersk Training.

Egentlig havde rederiet allerede fundet en kinesisk køber til Maersk Container Industry, men salget blev blokeret af konkurrencemyndighederne efter stor modstand i USA.

Foto: Ty Stange/global Maritime Forum
Foto: Ty Stange/global Maritime Forum

Topchef kender konsekvensen af konflikt med ejer

Topchef Hugo De Stoop er uenig med storaktionæren CMB om vejen frem for rederiet Euronav. I værste fald kan det ende med, at belgieren mister sit arbejde, hvis CMB vinder magtkampen i ejerkredsen. 

Det er han helt klar over.

”Jeg tror, at folk, som ikke gør (siger deres mening, red.), mangler mod, fordi de frygter for deres job, eller frygter, hvad ved jeg. Men jeg er en ret simpel person, og jeg kan ikke lyve,” siger Hugo De Stoop i et ærligt interview med ShippingWatch.

Foto: Vdr
Foto: Vdr

Tyske rederier afviser at undersøge chikane

Det tyske rederiforbund Verband Deutsche Reeder ser ingen grund til at undersøge omfanget af krænkelser og chikane i landets shippingindustri, selvom organisationens egen formand for nyligt har fortalt om sine egne oplevelser med diskrimination.

Sexchikane er ”et presserende socialt, men ikke industri-specifikt problem,” lyder begrundelsen fra VDR.

Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Læs også...

... om Søren Tofts erfaringer med at træde ind som topchef i en familieejet virksomhed, hvorfor det danske rederi Cadeler holder sig fra det amerikanske marked, den manglende vilje til at betale for grøn tørlasttransport, endnu et direktørskifte i Dania Ship Management og virksomhedernes udflytning fra Kina.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også