Her er ugens vigtigste overskrifter på ShippingWatch

DFDS har i ugens løb meldt om to direktører, der forlader rederiet - først topchef Niels Smedegaard og siden VP Henrik Holck. ShippingWatch har også mødt Søren Skou og Rolf Habben Jansen, hhv. CEO i Maersk og Hapag-Lloyd, til en snak om synet på væksten i år.
Foto: DFDS
Foto: DFDS

Ugen startede ud med, at Niels Smedegaard mandag annoncerede sin afsked fra DFDS, hvor han har været topchef igennem de seneste 12 år. Han forlader rederiet kort efter, at Storbritannien træder ud af EU. Og selvom situation omkring brexit fortsat er uafklaret, er timingen den helt rette, lød det fra Smedegaard i et interview med ShippingWatch.

"Jeg synes, det er et rigtig godt tidspunkt for selskabet. Og det er jo ikke mig, der er en afgørende forskel på dagen ved brexit. Der kører alle de planer, som er lavet med medarbejderne. Så derfor er det her så godt et tidspunkt som muligt, når det skal være," siger Niels Smedegaard til ShippingWatch.

Senere på ugen meddelte DFDS, at endnu en direktør forlader rederiet. Det er Henrik Holck, Vice President for People & Shipis, som også stopper i DFDS. Han har ligesom Smedegaard været en del af virksomheden siden 2007.

Smedegaard om sit DFDS-exit: Timingen er rigtig god trods brexit-uro

DFDS-topchef træder tilbage - finansdirektør tager over 

Endnu en DFDS-direktør forlader rederiet

Hvad er Claus Hemmingsens rolle i DFDS-ledelsens opløsning?

Danske Rederier skal have ny formand

Søren Skou forstår ikke optimisme om 2019

Søren Skou startede året ud med at skuffe sine investorer i Maersk, da han forudsagde, at 2019 ville blive endnu et hårdt år for containerfragten. Derfor var vækstprognoserne væsentligt mere forsigtige, end tilfældet hos bl.a. konkurrenten tyske Hapag-Lloyd.

ShippingWatch har mødt både Søren Skou og Rolf Habben Jansen, hhv. CEO i Maersk og Hapag-Lloyd, til en snak om synet på fremtiden ved TPM-konferencen i Los Angeles. Herunder både rater, olieprisen og ikke mindst hvorvidt kunderne har accepteret ekstraregningen for det lavsvovlsholdige brændstof.

Skou og Habben Jansen: Kunderne har accepteret ekstraregning for brændstof

"Jeg kan ikke forstå, hvorfor nogen er super optimistiske om 2019 endnu" 

Maersk håber at få rivalerne med på blockchain-platform i år

Den kinesiske regering vil kapre Maersks førerposition

Derfor holdes afskibere, havne og speditører uden for redernes nye alliance 

Norden-CEO er klar til flere frasalg i tørlastflåden

Foto: Norden
Foto: Norden

Det kan sagtens blive til flere frasalg af tørlastskibe for det danske rederi Norden, lyder det fra Jan Rindbo, topchef i Norden.

Sidste år solgte det danske rederi i alt tre tørlastskibe fra, så den ejede flåde aktuelt består af 21 skibe. Og mens Jan Rindbo godt kan forestille sig flere opkøb af skibe i tanksektoren, så er tilgangen anderledes i tørlast, hvor starten på året har været mere svær end sædvanlig for rederierne.

"Vi er nok mere sælger end køber af tørlastskibe på den korte bane, men det er vigtigt at understrege, at det er afhængigt af, hvor priserne går hen," siger Jan Rindbo i et interview med ShippingWatch.

Nordens CEO lægger op til flere frasalg af tørlastflåden

Bedring i tank skal løfte Nordens bundlinje i 2019

Hempel betaler trecifret millionbøde i bestikkelsessag

Foto: PR-foto/Hempel
Foto: PR-foto/Hempel

Malingsproducenten Hempel betaler en bøde på 220 mio. kr. i forbindelse med en bestikkelsessag i Tyskland. Der er tale om den største bøde i bagmandspolitiets historie.

"Vi har ryddet op, og vi er videre," siger CEO Henrik Andersen.

Nu er regningen betalt, og Hempel har lært af sine fejl, fastslår topchef Henrik Andersen over for ShippingWatch. Så meget endda, at Hempels CEO i dag garanterer, at noget lignende aldrig vil kunne gentage sig i Hempel.

"Kan jeg garantere, at sådan noget ikke kommer til at ske igen? Ja, det kan jeg," siger han til ShippingWatch

Henrik Andersen flyttede til Shanghai i et halvt år for at løse sagen.

Hempel betaler trecifret millionbøde i bestikkelsessag

Hempel-topchef flyttede til Kina for at rydde op efter stor bestikkelsessag

Hempel ivrig efter opkøb – men mulighederne udebliver i shipping 

Flexports åbner nyt kontor i Danmark

Flexport, den fremadstormende, amerikanske speditør, som med høj vækst og digital snilde vil bide skeer med både DSV og Kuenhe+Nagel, har valgt at åbne nye kontorer i Danmark og i Storbritannien.

Flexport forventer at åbne i Danmark i anden halvdel af 2019, og det danske kontor skal have 10-15 medarbejdere allerede ved åbningen.

Til at lede kontoret har Flexport udpeget Nicolai Frederik Freltoft, som har en fortid i blandt andet Scan Global Logistics og MSC.

Fremadstormende DSV-konkurrent åbner kontor i Danmark

Læs også:

Søren Andersen løfter sløret for Rickmers' sats på feederskibe 

Norske Oljefondet dropper olieselskaber

MAN skal konvertere Hapag-Lloyd skib til LNG

Olieprisens comeback gør nordmænd til superoptimister

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også