Maersk-gruppen får underskud på 239 mio. dollars i første kvartal

Maersk fik en markant vækst i omsætningen i første kvartal i år på 30 pct., mens underskuddet blev 100 mio. dollars større.
Foto: Terminal de Contenedores Quetzal
Foto: Terminal de Contenedores Quetzal

Maersk-gruppens udvikling i første kvartal var præget af en stor vækst i omsætningen og et stigende underskud.

Af regnskabsrapporten udsendt torsdag morgen fremgår det, at omsætningen voksede med 30 pct. til 9,2 mia. dollars fra en omsætning på 7,1 mia. dollars i første kvartal 2017.

Væksten i omsætningen skyldes flere ting, skriver Maersk i regnskabet, men integrationen af Hamburg Süd spiller en stor rolle.

Læs regnskabet fra Maersk her

Maersk har forud for regnskabet i første kvartal opdelt forretningen i fire nye segmenter: Ocean, Logistics & Services, Terminals & Towage og Manufacturing & Others.

Langt størstedelen af omsætningen skyldtes væksten i Ocean-segmentet, der dækker over aktiviteterne i Maersk Line og flere terminaler. De tre forretningssegmenter, som ikke relaterer sig til Ocean-segmentet, udgjorde 32 pct. af omsætningen.

Resultatet efter skat blev et underskud på 239 mio. dollars mod et underskud i samme periode sidste år på 139 mio. dollars. CEO Søren Skou betegner resultatet som utilfredsstillende og fremhæver, at der er sat en række kortsigtede initiativer i gang for at forbedre profitabiliteten.

Resultaterne i første kvartal rykker dog ikke ved Maersks forventning om et driftsresultatet for i år, der er højere end i 2017 og i størrelsesordenen mellem 4 og 5 mia. dollars.

De to forretningsområder Maersk Drilling og Maersk Supply Service har været frasalgskandidater siden 2016. Forventningen er, at de vil blive solgt fra inden udgangen af 2018, fremhæver Maersk i regnskabet.

Søren Skou: Utilfredsstillende resultat for containerforretningen

Her er Maersks nye struktur for regnskaber 

Højere bunkerpriser giver HMM underskud 

Maersk-rådgiver: Transformation kan tage ti år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også