Tidligere Torm-ejer smidt på porten i tørlastselskab

Under ikke helt udramatiske omstændigheder er græske Gabriel Panayotides blevet fjernet som CEO i tørlastrederiet  Excel Maritime af kapitalfonden Oaktree Capital.
Foto: LARS KRABBE
Foto: LARS KRABBE

Gabriel Panayotides, tidligere hovedaktionær i danske Torm, er blevet fjernet som CEO i Excel Maritime Carriers af tørlastrederiets nye ejere, kapitalfondene Oaktree Capital og Angelo Gordon.

Excel Maritimes kreditorer vil stoppe redningsplan 

De to finansielle investorer overtog  det konkursramte og tidligere New York-noterede Excel Maritime, der var under under konkursbeskyttelse, Chapter 11, indtil for tre måneder siden, men Gabriel Panayotides bevarede en aktiepost på otte procent og fortsatte som CEO.

Fyringen af Gabriel Panayotides skete samtidig med, at medarbejdere i Excel Maritime og ship management-selskabet Maryville Maritime, der også har været kontrolleret af  Panayotides, blev forhindret i at møde på arbejde i kontoret i Athen om morgenen den 28. maj, mens juridiske rådgivere fra Oaktree fjernede dokumenter og computere, læssede dem på biler og flyttede det hele til at nyt kontor tæt ved ludtfahavnen i Athen, skriver Seatrade Global.

Torms græske banemand indgiver konkursbegæring 

Der er endnu ingen officiel meddelelse fra Excel Maritime om ny CEO, men  CFO Pavlos Kanellopoulos og COO Kostas Koutsoubelis vil formentlig overtage ledelsen af rederiet, der opererer 36 skibe.

Gabriel Panayotides, der tilskrives en stor af skylden for Torms finansielle nedtur, fordi han i flere år trak enorme beløb ud af det danske tankrederi, mistede også kontrollen med Excel Maritime Carriers under konkursbehandling af selskabet, da Oaktree, banker og andre kreditorer tog over.

Excel Maritime får godkendt restrukturering 

Medie: Torms tidligere ejer på vej ud af konkurs 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også