Maersk Tankers-sats har nu 1300 skibe koblet op på sin platform

Det digitale selskab Zeronorth, der ejes af stifteren Maersk Tankers og handelshuset Cargill, har nu 1300 skibe tilkoblet sin platform. Det fortæller adm. direktør til Børsen.
Søren Christian Meyer står i dag i spidsen for Zeronorth, som blev etableret af Maersk Tankers, og hvor handelshuset Cargill siden er blevet investor. | Foto: Maersk Tankers
Søren Christian Meyer står i dag i spidsen for Zeronorth, som blev etableret af Maersk Tankers, og hvor handelshuset Cargill siden er blevet investor. | Foto: Maersk Tankers

Maersk Tankers' digitale satsning Zeronorth har nu fået 1300 skibe til at bruge løsningen Optimise om at sænke brændstofforbruget.

Det fortæller adm. direktør Søren Christian Meyer i et interview med Børsen. Det stigende antal skibe har betydet, at Zeronorth er gået fra at have seks til nu 50 ansatte.

"Vi havde et mål om at få 1000 skibe til at bruge Optimise ved udgangen af 2020. Nu har vi 1300 skibe fordelt på 12 forskellige kunder, og vi regner med at nå 2000-2500 fartøjer ved udgangen af i år," siger han til Børsen.

Brugen af løsningen har ifølge Børsen betydet, at Maersk Tankers har reduceret sin brændstofregning med omkring 8 mio. dollar, hvilket svarer til en besparelse 200-300 dollar om dagen. For de andre kunder er besparelsen mindre med 50-100 dollar om dagen, skriver avisen.

Som ShippingWatch tidligere har beskrevet, gik Zeronorth efter måneders forberedelse endelig i luften i sommer.

Selskabet ledes af Maersk Tankers tidligere flådechef Søren Christian Meyer og sigter efter at sikre betydelige gevinster for rederier og operatører i tørlast- og tankindustrien, både når det kommer til brændstofregningen og det aftryk, skibene har på klimaet.

Cargill er siden blevet investor i satsningen. Handelshuset forpligtede sig desuden til at koble hele sin opererede flåde af skibe op på selskabets løsning.

Maersk Tankers-sats udvider bestyrelsen

Stort handelshus køber sig ind i Maersk Tankers' digitale satstning 

Maersk Tankers' nye digitale sats skal nå 1000 skibe i år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også