2022 bliver nyt hæsblæsende containerår: Her er det vigtigste at holde øje med

CONTAINER-FEBER: Der er ingen tegn på, at containermarkedet bremser op i 2022, der ventes at byde på mere af det samme for de guldrandede rederier og pressede afskibere. Men hvad skal man holde øje med i markedet i det kommende år? ShippingWatch giver et overblik.
Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters/Ritzau Scanpix

2022 ventes at byde på mere af det samme for de hårdt pressede forsyningskæder, hvor containerrederierne tjener flere penge end nogensinde før, mens desperate afskibere må punge ud og håbe på, at deres varer når frem til tiden - eller overhovedet.

Det er den brede forventning fra aktører på tværs af containerbranchen, hvor de fleste som minimum er enige om, at 2022 bliver mindst lige svært som 2021, mens nogle kigger længere frem og ikke ser reel ro i markedet, førend de mange nye skibe begynder at vælte ind i 2024.

For containeråret 2022 er der allerede nu en række elementer, der kan blive udslagsgivende og skabe endnu mere kaos i forsyningskæderne.

Corona er den store joker

På toppen af analytikernes liste over faktorer ligger en efterhånden gammel kending, der stadig kaster skygger på markedet.

"De væsentligste risikofaktorer er stadig relateret til mulige Covid-effekter. Yderligere nedlukning af havne, især i Kina, er øverst på listen her," siger Lars Jensen fra Vespucci Maritime til ShippingWatch.

WHO: Ny variant giver grund til bekymring 

"Men også en mulig effekt af en ny bølge af Covid-19, der i lande med lav vaccinationsrate kan føre til en sænkning af tilgængelig arbejdskraft i nøglesektorer, som for eksempel lastbilsschauffører," siger han.

Hos containerplatformen Xeneta forklarer chefanalytiker Peter Sand, at containerrederiernes prioriteter i høj grad kan samles under en paraply, der hedder "resiliens".

"Der vil simpelthen komme et større fokus på modstandsdygtighed i forsyningskæderne," siger han til ShippingWatch.

"Hvad vil afskibere gøre for at imødegå de udfordringer, de har oplevet i det sidste års tid? Det gælder alt fra lageropbygning til f.eks flytning af nuværende produktionssteder," siger analytikeren, der i november skiftede til Xeneta fra en stilling som mangeårig chefanalytiker hos shippingorganisationen Bimco.

Fra spot til lange kontrakter

Det ekstremt volatile marked skaber samtidig et stigende tryghedsbehov ude hos rederierne, der nok kan tjene enorme summer på spotraterne, der stiger vildt, men som også kan dykke markant. Her vil der i stedet komme et stigende fokus på at udnytte kapacitetsmanglen og den store efterspørgsel til at tegne lange kontrakter til højere priser.

Peter Sand forventer, at kontrakterne vil blive længere og mere omfattende.

"Det gælder både rederne og afskiberne. Der må vi se på, hvilket niveau de sætter kontrakter på samt hvordan, kontrakterne stykkes sammen," siger Peter Sand og tilføjer, at det øgede fokus også vil gøre eksklusivaftaler, som f.eks. set for nylig mellem Maersk og Danish Crown, mere tiltrækkende.

I forlængelse af det stigende fokus på kontrakter frem for kortsigtet spotindtjening, vil rederiene også kigge endnu mere på, hvordan de bedst kan integrere deres forsyningskæder.

Her bliver det ifølge Peter Sand spændende at se, hvor de forskellige spillere lægger deres energi.

"Det er et spørgsmål om, hvordan pengene skal bruges. Maersk går f.eks. meget aggressivt til værks for at blive en slags global integrator, hvorimod Hapag-Lloyd har meldt ud, at de holder sig på vandet, fuldt stop," siger Peter Sand.

De amerikanske havnearbejdere

Lars Jensen fra Vespuccu Maritime peger også på risikoen for arbejdsstop og yderligere forsinkelser i de amerikanske havne i forbindelse med forhandling om ny overenskomst for havnearbejderne i fagforeningen ILWU.

ONE's topchef Jeremy Nixon har tidligere også peget på forhandlingerne i de amerikanske havne i 2022 som et element, der kan udsætte normaliseringen i containermarkedet, hvis havnearbejderne går på strejke, som det er set før i tiden. Forhandlingerne har også været italesat af Hapag-Lloyds topchef Rolf Habben Jansen og APM Terminals-chef Morten Engelstoft.

Port of Los Angeles slider med at holde døgnåbent 

Generelt er der store problemer med at få containere rykket videre fra de amerikanske havne på vestkysten.

Senest understregede direktøren for Port of Los Angeles, Gene Seroka, at der lige nu mangler 80.000 lastbilchauffører i USA, og de er nødvendige for at få tomme containere væk fra havnen. Hvis havnearbejderne også strejker, kan det forlænge presset på forsyningskæderne markant.

Jeremy Nixon frygter lønforhandlinger kan skabe mere kaos i amerikanske havne

Maersk ekspanderer i luftfragt efter rekordresultat for tredje kvartal 

Hapag-Lloyd udelukker strategisk satsning på logistik 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også