Lundin-chef: Vi er vokset ligesom Apple

Der er store værdier at hente i olie- og gasindustrien, slog CEO for Lundin Petroleum, Ashley Heppenstall, fast i weekenden. I løbet af de sidste 12 år er virksomhedens blevet 50 gange mere værd.
Foto: Øyvind Hagen/Statoil
Foto: Øyvind Hagen/Statoil

Umiddelbart er Apple og norske Lundin Petroleum milevidt fra hinanden. Og så alligevel ikke. I hvert fald ikke ifølge Lundin-CEO Ashley Heppenstall, der i weekenden koblede de to virksomheder sammen, når man kigger på evnen til at skabe værdi. I løbet af de sidste 12 år er Lundin Petroleum nemlig blevet 50 gange mere værd, skriver Dagens Næringsliv.

"Jeg synes, det er på sin plads at vise, at Lundin Petroleums udvikling de sidste 12 år er vældig sammenlignelig med Apple," sagde han til en konference i weekenden ifølge Dagens Næringsliv.

Lundin vil investere 1,7 mia USD i 2013 

Børsværdien på Lundin Petroleum er 50-doblet, og det er sket, uden at virksomheden har hentet penge ind siden 2001. I dag har selskabet reserver på mere end 200 mio. tønder olie, hvor man i 2003 havde ingen. Derudover har Lundin 700 mio. tønder i mindre sikre ressourcer på den norske sokkel, hovedsageligt i Johan Sverdurp-feltet. 75 pct. af virksomhedens værdier er på den nu norske sokkel.

"Når man summer det hele op, så ser fremtiden vældig lys ud for Lundin," sagde Ashley Heppenstall ifølge Dagens Næringsliv.

De næste fire år vil Lundin øge produktionen yderligere, da man skal i gang på felterne Edvard Grieg, Brynhhild og Bøyla, ligesom Johan Sverdrup i 2016 vil påvirke produktionen.

Norske investeringer i olie og gas taber fart i 2013

Blandede resultater af boring i Johan Sverdrup

Lundin sænker forventninger til Johan-Sverdrup  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også