Norske investeringer i olie og gas taber fart i 2013

Væksten i investeringer i den norske olie- og gasindustri forventes af bremse op i 2013 viser officielle tal. Investeringsniveauet nedgraderes i en rapport om det første kvartal.
Foto: Harald Pettersen/Statoil
Foto: Harald Pettersen/Statoil

Investeringer i Norges boomende offshoreindustri spås til at lande på 198,7 milliarder NOK i år ifølge tallene fra undersøgelsen fra det norske statiskbureau Statistisk Sentralbyra. Det skriver nyhedsmediet Rigzone.

Det er 9,1 milliarder NOK lavere, end det blev forudsagt i rapporten for fjerde kvartal 2012, oplyser statistikbureauet, hvilket primært skyldes lavere forventninger til investeringsniveauet i udforskning og i de eksisterende felter.

Det forventes ikke, at det nye estimat vil få stor betydning på markedet men det følges alligevel tæt, eftersom oliesektorens kapitalforbrug har været en af hovedbidragsyderne til Norges eksceptionelle vækst og lave arbejdsløshed. I 2011 var Norges BNP per capita 86 procent højere en EU-gennemsnittet.

Ny opdagelse af olie i Nordsøen 

Investeringsniveauet inden for olie og gas steg med 220 procent fra 2002 til 2012 som et resultat af store projekter såsom Ormen Lange og Snohvit samt højere energipriser og kraftigt voksende omkostninger i oliefeltserviceindustrien på grund af kapacitetsbegrænsninger.

I 2012 endte investeringsniveauet på 172,5 milliarder NOK hvilket var en stigning på 18 procent i forhold til 2011 men lavere end de 180,6 millioner NOK, der var forventet efter tredje kvartal.

De kvartalsvise statistikker over offshoreinvesteringer baseres på estimater, der indsendes af olie- og gasvirksomhederne, som opererr på det norske offshoremarked, skriver Rigzone.

Norge: Vi har brug for 4000 ansatte til 18 nye rigge 

Størstedelen af investeringerne i 2013 vil blive brugt på at vedligeholde aktivitet i de producerende felter til en værdi af 96,2 milliarder NOK, hvilket er lavere end det tidligere estimat på 102,5 milliarder NOK. De største investeringer ventes foretaget i kæmpefelterne såsom Statoils Troll og Oseberg og ConocoPhilips Ekofisk.

Der ventes at blive foretaget investeringer til en værdi af 64 milliarder NOK i nye felter, hvilket flugter meget godt med tidligere forventninger.

Nogle af de dyreste ny felter er Enis felt i Barentshavet Goliat, Conoco-Philips Eldfisk II og Lundin Petroleums Edvard Grieg.

Udforskningsinvesteringerne for 2013 forventes at blive på 32,8 milliarder NOK, hvilket er et fald fra det tidligere skøn på 37 milliarder NOK.

EIA løfter prognose for olieefterspørgsel 

Norge ønsker olieefterforskning ved Lofoten 

Norsk offshore har 11.300 ledige job lige nu 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også