Regeringen vil styrke samarbejde i vindmøllesektoren

Et nyt Kontaktforum skal sætte rammen for at kunne drøfte og ikke mindst udvikle den danske vindmøllesektor bedst muligt, skriver Erhvervs- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse.

Samarbejdet i vindmøllesektoren skal styrkes. Og det skal et nyt Kontaktforum sørge for, skriver Erhvervs- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse.

Udvalget kommer til at bestå af faste partnere: Erhvervs- og Vækstministeriet, de tre vestdanske regioner med deres Vækstfora og vindmølleindustrien. Derudover lægges der op til, at andre interessenter kan deltage, når det er hensigtsmæssigt. Det kan eksempelvis være Lindø Offshore Renewables Center (LORC) og Offshore Center Denmark (OCD).

"Erhvervs – og Vækstministeriet vil i dialog med de regionale vækstfora og Vindmølleindustrien belyse, hvor dan vi samlet set bedst kan fastholde og udvikle Danmarks position på vindmølleområdet. Parterne vil på grundlag heraf drøfte tilrettelæggelsen af den fremtidige regionale og nationale indsats på området," fremgår det af pressemeddelelsen.

Samarbejdsområder kan ifølge meddelelsen være:

- Finansiering og udvikling af nye forretningsmodeller

- Omstilling af små- og mellemstore virksomheder til det globale marked

- Forsknings- og udviklingssamarbejder, herunder at synliggøre mulighederne for at søge EU-midler

- Udvikling af nye uddannelser og kurser målrettet vindbranchen

- Etablering af test-, afprøvnings og demonstrationsfaciliteter

- Investeringsfremme (i samarbejde med bl.a . Invest in Denmark og State of Green).

Dong Energy: Ikke tilfreds med 2012

Dong vil have flere penge til vindmøller og gas

A2Sea: Interessant udvikling på vindmøllemarkedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også