Plan for kæmpe norsk oliefelt klar næste år

Udviklingsplanen for det store norske offshore oliefelt i Norge vil ligge klar i tredje kvartal af 2013.
Foto: Mærsk/Statoil
Foto: Mærsk/Statoil
AF RITZAU FINANS

Den første udviklingsplan, den såkaldte "concept selection", for det potentielt gigantiske offshore Johan Sverdrup-oliefelt i Norge skal ligge klar i tredje kvartal af 2013. Det fortæller svenske Lundin Petroleum i sit regnskab for første halvår af 2012.

Dermed er planen skubbet frem i forhold til i maj, hvor Lundin Petroleum varslede "concept selection" inden fjerde kvartal af 2013. De færdige udviklingsplaner skal fortsat være klar til at blive sendt til de norske oliemyndigheder inden udgangen af 2014.

Johan Sverdrup-feltet strækker sig over to norske offshore-licenser, hvoraf Maersk Oil sidder på 20 pct. af den ene. Det er dog endnu ikke besluttet, hvordan fordelen af det samlede felt skal være.

Sidste uge annoncerede Lundin, at der var påbegyndt en femte prøveboring i licensfeltet PL501, hvor Maersk Oil er partner. To yderligere skal bores inden nytår, mens Statoil vil bore tre flere i det andet felt, PL265. Opdagelserne gik før under navnene Avaldsnes og Aldous Major South, men blev omdøbt til Johan Sverdrup, da selskaberne fandt ud af, at der var tale om ét stort oliefelt.

Det er dog endnu ikke besluttet, hvordan procenterne af det samlede felt skal fordeles. Maersk Oil kan således ikke være sikker på, at 20 pct. af ét felt bliver vekslet til 10 pct. af det samlede felt, der dækker mere end 150 kvadratkilometer på den norske kontinentalsokkel.
 

Det er fortsat planen, at den første olieproduktion skal flyde fra Johan Sverdrup-feltet i 2018. Olieselskaberne anslår, at der kan være mellem 1,7 og 3,3 mia. tønder olie at helte fra feltet, hvilket gør det til et af de allerstørste oliefelter i Norges historie, og den største opdagelse siden 1980'erne.
 

Første olie fra norsk gigantfelt ventet i 2018

Mærsk: Rammerne på plads i norsk storfelt

Lundin: Vurderingsbrønd for Johan Sverdrup/Maersk indfrier estimater


RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også