Lundin: Vurderingsbrønd for Johan Sverdrup/Maersk indfrier estimater

Positive resultater fra vurderingsbrønden Johan Sverdrup 16/2-11 i licens PL501, hvor Maersk Oil har en ejerandel på 20 procent. Statoil har 40 procent.
AF RITZAU FINANS

Lundin Petroleum melder om positive resultater fra vurderingsbrønden Johan Sverdrup 16/2-11 i licens PL501, hvor Maersk Oil har en ejerandel på 20 pct. Lundin Petroleum, der er operatør med 40 pct., er således stødt på en 54 meter lang oliekolonne (brutto), meddeler det svenske olieselskab mandag.

"Data fra denne første brønd i 2012 PL501 vurderingsprogrammet bekræfter gode reservoiregenskaber. Dette er på linje med tidligere Johan Sverdrup brønde, hvor det øvre jura-reservoir var af fremragende kvalitet med en høj netto-til-brutto rate, skriver Lundin Petroleum.

En fuldskala produktionstest for mellem jura-reservoiret viste et flow på mere end 2700 tønder om dagen ved brug af en 40/64-dyse og gode reservoiregenskaber.

En sidebrønd skal nu bores for at undersøge reservioret yderligere. Det vil tage omkring 25 dage at bore sidebrønden, vurderer Lundin Petroleum.

"Vi er glade for, at den seneste vurderingsbrønd var på linje med vores forventninger, og den har givet os nogle fremragende data med henblik på planlægningen af den videre udvikling," udtaler Ashley Heppenstall, præsident og administrerende direktør for Lundin Petroleum, i meddelelsen og tilføjer:

"Som ved de tidligere Johan Svedrup brønde har den bekræftet de fremragende reservoirkarakteristika i feltet, ligesom den er stødt på reservoiret ved den estimerede dybde. I lyset af de kommende yderligere vurderingsboringer i Johan Svedrup i PL501 og PL265 har vi besluttet at udskyde offentliggørelsen af opdaterede ressourceprognoser til formentlig efter færdiggørelsen af dette års boreprogram.

Lundin Norway AS er som sagt operatør i licens PL501 med en ejerandel på 40 pct. i partnerskab med Statoil Petroleum AS ligeledes med 40 pct. samt Maersk Oil Norway AS med en ejerandel på 20 pct.

Statoil er operatør i PL265 med en ejerandel på 40 pct. Lundin Petroleum deltager med en ejerandel på 10 pct. Andre partnere er Petoro med en ejerandel på 30 pct. og Det Norske Oljeselskap med 20 pct.

 

 

RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også