Prisen på Nordsøolie den laveste i halvandet år

Prisen på olie bliver ved med at falde. Nu er den på det laveste niveau siden december 2010, ifølge Danske Markets.
Foto: Øyvind Hagen/Statoil
Foto: Øyvind Hagen/Statoil
AF RITZAU FINANS

Siden midten af april er oliepriserne tordnet ned, og torsdag formiddag bliver den toneangivende Nordsøolie handlet helt nede 91 dollar per tønde, hvilket er
det laveste niveau siden december 2010. I marts var prisen helt oppe og toppe i 125 doller per tønde.

- Faldet skyldes eftervirkninger af store lagertal, der kom i går, Feds pengepolitiske lempelser samt skuffelser over, at de ikke giver mere. Der oven i kommer de svage kinesiske tal, der kom her til morgen. Det er en rigtig dårlig cocktail for olieprisen, siger Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker i Danske Markets, til Ritzau Finans.

Dagens nyheder kommer ifølge analytikeren oven på en generel dårlig stemning på de finansielle markeder, der er båret aF recession i eurozonen samt bekymringer om amerikansk og kinesisk vækst. Men det der ifølge Arne Lohmann Rasmussen grundlæggende ligger bag den nuværende lave pris er, at OPEC-landene producerer for meget olie. Analytikeren venter da også, at netop OPEC snart vil gå ind og sætte en dæmper på produktionen, hvilket igen vil få priserne til at stige.
Avis: Der gemmer sig 1.200 mio tønder olie i dansk undergrund 

Endnu en rekord for norske olieinvesteringer i 2013  

USA og OPEC sender olieprisen til vejrs 

Investeringer i Nordsøen på 44 mia kr de næste fem år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også