ShippingWatch

Investeringer i Nordsøen på 44 mia kr de næste fem år

Der blev investeret ca. 4,3 mia. kr. i udbygning af produktionsanlæggene i Nordsøen. For de kommende fem år forventes investeringer i størrelsesordenen 44 mia. kr. i alt, fremgår det af Energistyrelsens årsrapport.

Investeringerne i  udbygningen af olie- og gasfelter i Nordsøen vil stige mærkbart de kommende år, fremgår det af Energistyrelsens årsrapport "Danmarks olie- og gasproduktion samt anden anvendelse af undergrunden 2011”, der netop er offentliggjort.

I 2011 blev der blev investeret ca. 4,3 mia. kr. i udbygning af produktionsanlæggene i Nordsøen. For de kommende fem år forventes investeringer i størrelsesordenen 44 mia. kr. i alt.

Sidste år blev der godkendt fem planer for udbygning af eksisterende olie- og gasfelter. Det drejer sig om Dan, Gorm, Halfdan og Tyra felterne. Desuden er udbygningen af det nye Hejre felt godkendt. Produktionen fra Hejre forventes indledt i 2015.

Produktionen af olie i 2011 var i alt 12,8 mio. m3. Produktionen af salgsgas var 5,6 mia. Nm i 2011. Det er et fald på hhv. 10 procent og 21 procent i forhold til 2010. Faldet skyldes hovedsageligt, at de fleste felter allerede over mange år har produceret størstedelen af de forventede indvindelige mængder.

For 2011 er det skønnet, at udgifterne til drift, administration og transport af olie og gas var 6,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 11 procent i forhold til 2010.

Staten fik mere end 30 mia kr fra Nordsøolien i 2011 


Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs