Olieprisen falder lidt efter stigning onsdag

Prisen på olie tager et fald torsdag morgen efter stigningen onsdag, der kom efter en større end ventet nedgang i den amerikanske inflation i juli.
Foto: RAMZI BOUDINA/REUTERS / X03395
Foto: RAMZI BOUDINA/REUTERS / X03395
MARKETWIRE

Olieprisen falder torsdag morgen efter at være steget onsdag hjulpet af et større end ventet fald i den amerikanske inflation i juli.

Futures på den amerikanske referenceolie, WTI, ligger torsdag morgen i 91,75 dollar for en tønde mod 88,90 dollar onsdag kl. 17. Sidst på eftermiddagen onsdag steg futuresprisen fra omkring 87,70 dollar.

Samme billede ses for futures for den europæiske pendant, Brent, der torsdag morgen koster 92,27 dollar mod 94,72 onsdag kl. 17. Onsdag eftermiddag steg prisen fra omkring 93,63 dollar.

Onsdagens stigning holder stort set ved torsdag morgen. Brentfutures lukkede onsdag i 97,40 dollar og WTI-futures lukkede i 91,93 dollar.

I følge Reuters skyldes det lille fald, at handlerne nu igen fokuserer på effekten af større udbud mod mindre efterspørgsel.

Markedet venter også på de månedlige rapporter fra Organisationen af Olieeksporterende Lande og Det Internationale Energiagentur for at få viden om balancen på oliemarkedet.

Høj aktivitet i USA og Kina hæver oliepriserne

Olieprisen starter ugen på lavt niveau

Oliepriserne stiger for anden dag i træk efter bekymringer om russisk gas

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også