APM Terminals tæt på ny milliardaftale i Indien

APM Terminals er med i slutspurten om både at bygge og drive en ny containerterminal i Calcutta i Indien, oplyser selskabet til ShippingWatch.
AF TOMAS KRISTIANSEN

APM Terminals er udvalgt som et af fem havneterminal-selskaber, der nu skal kæmpe om den endelige ordre på at bygge og drive en ny containerterminal i Calcutta (Kolkata) i Indien. Det oplyser APM Terminals pressetalsmand Thomas Boyd til ShippingWatch.

Det Maersk-ejede selskab er dog oppe imod andre af verdens største selskaber inden for samme felt, bl.a. det Dubai-baserede DP World. Hertil kommer selskaber som Adani Ports og to joint-ventures ifølge Journal of Commerce.

APM Terminals strandet i indisk lovkaos  

Projektet, der skal udvikles i privat-offentligt regi, vurderes at komme til at have en værdi på 240 millioner USD. Der skal bl.a. anlægges kajfaciliteter på 900 meter og et 37 hektar stort containerhåndteringsområde med en årlig kapacitet på 1,2 millioner 20 fods containere (teu).

Kolkata Port Trust dækker både Kolkata Havn og Haldia. Kolkatas havn ligger 120 sømil fra havet oppe af Hooghly Floden, mens Haldia ligger længere nede mod havet. I det regnskabsår, der sluttede 31. marts i år, havde Kolkata Port Trust en containeromsætning på 600.000 teu. Det var en stigning på ni procent i forhold til året før.

Indiske APM Terminals-ansatte varsler strejke 

De høje vækstrater i Indien har været tillokkende for mange udenlandske selskaber, ikke mindst inden for den maritime sektor. Men mange af dem, der har etableret sig i Indien, har på egen krop oplevet det meget tunge bureaukrati og især den nedslidte infrastruktur, som bl.a. har været en barriere for havneselskaber, også APM Terminals.

Sidste år fortalte selskabets CEO Kim Fejfer i et interview med ShippingWatch, at Indien af den grund ikke figurerede på den shortlist, som selskabet arbejder ud fra, når de ofte store investeringer skal placeres rundt om i verden. 

De fem udvalgte havneterminalselskaber skal nu i en anden runde overbevise myndighederne om, hvem der er bedst egnet til opgaven.

APM Terminals er  i dag repræsenteret i Mumbai  og Pipavav i det nordlige Indien.

Terminalgigant forlænger kredit på en mia USD 

APM Terminals planlægger ny fragtstation i Indien 

Indien ikke med på APM Terminals' Top 20 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også