Avis: Kina forbereder sig på Triple-E

Det kinesiske transportministerium har godkendt retningslinjer for at modtage containerskibe på 18.000 teu i landets havne. Det skriver Lloyd's List.
Foto: Worldslargestship.com / Maersk Line
Foto: Worldslargestship.com / Maersk Line

På dagen for det første Triple-E-skibs jomfrurejse har Kinas transportministerium godkendt nye retningslinjer for landets havne, der gælder for skibe på 18.000 teu. Det er netop den størrelse, som Maersk Lines nye Triple-E-skibe har. Det skriver Lloyd's List på baggrund af information fra ministeriets hjemmeside.

Så er det første gigantskib på farten 

Ministeriet har revideret den såkaldte Design Code of General Layout for Sea Port for containerskibe på 120.000 dwt eller større, i takt med at containerskibene bliver større og større. Den nye version, der træder i kraft 1. august, vil således sætte retningslinjer for skibe på op til 18.00 teu. De tidligere regler fra 2008 indeholdt kun retningslinjer for skibe op til 12.500 teu.

"Ændringen er på linje med trenden, hvor containerskibe bliver større og større. Det er for at regulere designarbejdet for store containerterminaler og [fremmer] den hurtige og solide udvikling for havne," skriver ministeriet på sin hjemmeside ifølge Lloyd's List.

Retningslinjerne tillader kinesiske havne at modtage containerskibe på 18.000 teu med en dybgang på 16 meter, en længde på 399 meter og en bredde på 59 meter. Alle disse mål er ganske tæt på målene for et Triple-E-skib:

  • 400 meter lang
  • 59 meter bred
  • 73 meter høj
  • 19 etager, ni under dæk, ti over
  • 23 knob ved højeste speed
  • 194.397 dwt
  • 18.270 teu
  • Består af 385 blokke og 31 megablokke som eksempelvis sektioner til lastrummet.
  • 80 pct. af stålet til skibene kommer fra andre virksomheder i Korea
  • 20 pct. fra Japan og Kina

Avis: Tre nye gigantskibe på vej 

Maersks superskib sejler under kapacitet på jomfrurejse 

Her overdrages det første Triple-E 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også