Avis: Tre nye gigantskibe på vej

Det svirrer med rygter, efter det koreanske værft Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME) offentliggjorde en meddelelse om, at "en asiatisk skibsejer" har bestilt tre containerskibe til en samlet pris på 420,9 mio. dollar.
Den høje pris skyldes ifølge kilder til Lloyd's List, at de bestilte skibe har en kapacitet på 18.400 teu. Dermed vil skibene være på størrelse med verdens største containerskibe, der blev bestilt af China Shipping Container Lines i maj.
Ifølge en af Lloyd's Lists kilder kan køberen af de nye skibe være Hong Kong Asset Management. Selskabet er ikke kendt for at være aktiv i shipping, men svarer i en mail til Lloyd's List, at selskabet "aktivt kigger på transport og shipping".
Ordren overgår dog China Shipping Container Lines bestilling på fem skibe af 18.400 teu hver, som selskabet købte for 136,5 mio. USD stykket. De tre nye skibe hos DSME koster hver omkring 140 mio. dollar, og prisen er derfor lavere end de 185 mio. dollar, som Maersk Line betaler for hver af Triple-E skibene.
Alphaliner: Ny mega-alliance vil stabilisere industri
Emma Maersk tilbage på farten næste uge