Sidste uges bedste historier på ShippingWatch

Uenighederne sejrede, da IMO's miljøkomité forsøgte at skabe konsensus om nye klimaindsatser inden for skibsfarten. Maersk er frustreret. En stort tænkt, men kritiseret metanolfabrik i USA med Hafnia som medinvestor smuldrer. Springer konkurrenterne på Maersks Tradelens blockchain-projekt, der nu rulles ud i Kina?
Foto: Jonathan Alcorn/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Alcorn/Reuters/Ritzau Scanpix

MEPC forløb som forventet - og præcis hér ligger problemet for skibsfarten

Hvis mødet i IMO's miljøkomite havde været en fodboldturnering med tre indledende kampe, tabte de mere ambitiøse, nordiske rederier to af kampene, mens den sidste i bedste fald endte uafgjort.

For forskningsfonden med en samlet kapital på fem mia. dollar blev ikke til noget.

Diskussionen om en skat eller afgift på fossile brændstoffer, som mange er enige om, er nødvendig for at få skibsfarten til at skifte til alternative brændstoffer, endte i stor uenighed mellem landene.

Og skal man endelig se på det, der trods alt lykkedes - at styrke effektiviteten med 11 pct. i 2026 - så er der tale om en sejr, som skibsfarten selv mener, kan være med til at hæve udslippet af CO2 i atmosfæren.

Så strengt taget kan man nok godt tale om tre nederlag i streg for skibsfarten og miljøet, som det i sidste ende handler om.

"MEPC udstillede den fundamentale opsplitning mellem IMO's medlemslande, når det gælder reduktionen af drivhusgasser," lød den overordnede kommentar fra Maersk.

MEPC forløb som forventet - og præcis hér ligger problemet for skibsfarten 

Maersk mener at IMO lider af en "fundamental opsplitning"

 

Foto: kilde WEC
Foto: kilde WEC

Hafnia-partner dropper miljøankesag og lejemål for kæmpe metanol-projekt

Om projektet på op i mod fire mia. dollar blot er i dvale eller er stendødt, strides parterne om.

Tankrederiet Hafnia og de kinesiske investorer i selskabet NW Innovation Works insisterer på, at en planlagt metanolfabrik, der kunne blive en af verdens største, stadig er i live.

Projektet er blot sat på pause, meddelte de to parter den 11. juni i næsten enslydende pressemeddelelser.

Men en havnedirektør, en miljøorganisation og miljømyndighederne opfatter projektet om at bygge en metanolfabrik med havnefaciliteter i byen Kalama ved Columbia River i delstaten Washington, USA, som "afsluttet".

Hafnia-partner dropper miljøankesag og lejemål for kæmpe metanol-projekt 

Foto: PR / Hapag-Lloyd
Foto: PR / Hapag-Lloyd

Tradelens håber snart at få store Maersk-rivaler endeligt ombord

I starten af juli er det to år siden, at Tradelens kunne meddele, at to af Maersks absolutte største konkurrenter ville gå med ombord på blockchain-platformen.

Hverken ONE eller Hapag-Lloyd har dog endnu til gode at integrere deres data og blive en del af blockchain-platform ligesom Maersk, MSC, CMA CGM og Zim blandt andre har gjort det.

Processen med at få de to The Alliance-rederier med er trukket ud, og for Hapag-Lloyds vedkommende har rederiet siden bemærket sig ved at gå med i en anden platform i form af GSBN.

Planen er dog fortsat, at ONE og Hapag-Lloyds data bliver integreret, understreger Tradelens-chef Mike White over for ShippingWatch.

"Vi er håbefulde om, at de (Hapag-Lloyd og ONE, red.) meget snart vil tilslutte sig og blive integeret på vores platform," siger Mike White.

Tradelens håber snart at få store Maersk-rivaler endeligt ombord 

Maersk-satsningen Tradelens har taget hul på kinesisk udrulning 

Foto: Stine Bidstrup/ERH
Foto: Stine Bidstrup/ERH

DSV mister en del af eksklusiv milliardaftale med Vestas

I januar 2020 indgik to af Danmarks absolut største virksomheder, logistikvirksomheden DSV Panalpina og vindmølleproducenten Vestas, en milliardaftale.

Aftalen indebar, at DSV Panalpina igennem et strategisk partnerskab med vindmølleproducenten skulle stå for al generel fragt og projekttransport for Vestas over en treårig periode.

Men den aftale bliver nu ændret halvandet år inde i partnerskabet. Det bekræfter både DSV Panalpina og Vestas over for MobilityWatch, der er et søstermedie til ShippingWatch.

Ændringerne omhandler projekttransporten, som dækker over store transporter af f.eks. færdige vinger og tårne til vindmøller. Den del skal DSV Panalpina ikke længere håndtere eksklusivt for Vestas, fortæller executive vice president hos DSV Panalpina, Flemming Ole Nielsen.

DSV mister en del af eksklusiv milliardaftale med Vestas

Foto: Foto: Udenrigsministeriet
Foto: Foto: Udenrigsministeriet

Flere lande vil sende skibe til at bekæmpe pirater i Guineabugten

Når Danmark til efteråret sender en fregat til Guineabugten ud for Vestafrika for at bekæmpe pirater og beskytte handelsskibe, vil det danske krigsskib indgå i et netværk af krigsskibe fra forventeligt fem-seks andre lande.

Det siger Jens-Otto Horslund, ambassadør og siden januar i år Danmarks særlige repræsentant for maritim sikkerhed til ShippingWatch.

I forvejen vil operationsklare krigsskibe fra Spanien, Portugal, Frankrig og Italien fra efteråret patruljere Guineabugten, men flere lande vil komme til - udover en fregat fra Danmark.

"Vi regner med, at der kommer skibe fra et par andre lande også. Det ser egentligt meget godt ud med, hvor mange skibe, der vil være til stede under hovedsæsonen for pirateri i Guineabugten," siger Jens-Otto Horslund til ShippingWatch.

Guineabugten regnes p.t. for at være verdens farligste farvand at besejle for den kommercielle skibsfart på grund af risiko for piratangreb og kidnapninger af søfarende.

Flere lande vil sende skibe til at bekæmpe pirater i Guineabugten 

 

Læs også...

Scandlines henter ny topchef fra bryggeri 

Danskflagede skibe er nr. 1 ud af 70 lande når det gælder høj sikkerhed

Flere ansatte vender retur i Yantian – fragt stadig ramt 

Østergaards logistikselskab har specifikke opkøb i kikkerten 

Analysehus: Shippingbranche betalte blot 7 pct i skat over 15 år 

Overskuddet går frem med 28 pct hos Dan-Bunkering

Esvagt får tilført ekstra 200 mio. kr. til USA-vindeventyr 

DFDS-rival sætter dato for snarlig opstart på Den Engelske Kanal 

Redere og fagforeninger enige om ny overenskomst for officerer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også