Medie: Singapores bunkerselskaber vil udvide

Mindst tre bunkerleverandører i verdens største bunkerhavn i Singapore er klar til at øge deres operation i takt med, at markedet for skibsbrændstof vokser, skriver Platts.
Foto: Hyundai Merchant Marine
Foto: Hyundai Merchant Marine

Tre bunkerleverandører i Singapore vil skabe en større forretning, fordi det generelle marked for bunkerleverancer vokser, skriver Platts.

"Kagen bliver større. Men der vil også være en omfordeling, da nogle spillere forlader markedet eller nedskalerer operationer," siger en kilde i industrien til mediet.

Bunkersalget voksede i Singapore i 2016 med 7,7 pct. i forhold til året før og landede på i alt 48,6 mio. ton. Den voksende trend er fortsat i første del af 2017, hvor bunkersalget voksede med 2,85 pct., og flere analytikere forventer, at bunkersalget vil vokse med mellem 2 og 3 pct. for hele 2017.

Bunkermarkedet i østaten har i den seneste tid mistet et par spillere. Sidste uge meddelte Singapores maritime myndigheder, at de to selskaber Panoil Petroleum og Universal Energy ikke ville få fornyet deres licenser, fordi de har snydt med deres leverancer.

"Panoil Petroleum og Universal Energy var betydelige bunkerleverandører. Deres voluminer skal nu services af nogle andre," lyder det fra en kilde til Platts.

To bunkerselskaber mister licens i Singapore 

Ibia roser straf til bunkerselskab i Singapore 

Bunkerselskab mister licens efter mistanke om snyd 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu