Sydkoreansk storværft løfter ordrebogen markant
![Foto: Lee Jin-man/AP/POLFOTO/arkiv](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article8155972.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Hyundai%2520Heavy%2520Industries%2520v%25C3%25A6rft%2520Ulsan%2520Sydkorea.jpg)
2017 har indtil videre været et markant bedre år for de sydkoreanske skibsværfter.
Landets tre storværfter, Samsung Heavy Industries, Hyundai Heavy Industries og DSME, har alle meldt om flere ordrer i år sammenlignet med sidste års ørkenvandring. Nu sætter Hyundai Heavy så tal på fremgangen.
Ved udgangen af andet kvartal voksede værftets ordrebog med 1,65 mia. dollars. Det er en fremgang på 67 pct. i forhold til samme periode af 2016.
For årets første seks måneder lyder ordrebogen på 2,25 mia. dollars, hvilket er en stigning på 15,9 pct. Det skriver flere lokale medier.
Tidligere på ugen oplyste Samsung Heavy Industries, at man er tæt på at lukke en ny milliardkontrakt.
Samsung Heavy tæt på ny milliardordre