Daewoo tabte på forsinkede ordrer i tredje kvartal

Storværftet Daewoo kæmper stadig med et underskud, som dog blev reduceret markant i årets tredje kvartal. Det fortsatte underskud skyldes bl.a. store omkostninger til forsinkede ordrer på skibe.
Foto: Thorbjørn Hansen
Foto: Thorbjørn Hansen

Skibsværftet Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME) kæmper stadig med underskud i et marked, hvor især den lave oliepris har sendt antallet af nye ordrer ned nær nul.

Værftet – en af Sydkoreas tre værftskæmper sammen med Hyundai Heavy Industries og Samsung Heavy Industries – fik i tredje kvartal et nettounderskud på 238 mia. won, eller omkring 203 mio. dollars. Det var dog en markant forbedring fra et nettounderskud på 1,15 bio. won i samme periode 2015, skriver nyhedsbureauet Yonhap på baggrund af en regnskabsmeddelelse fra DSME.

Driftsunderskuddet sluttede på 141 mia. won i forhold til en negativ drift på 646 mia. won i samme periode 2015, mens omsætningen faldt 6,1 pct. til 3,05 bio. won.

Den røde bundlinje skyldes ifølge DSME først og fremmest omkostninger forbundet til forventede forsinkelser på bygning af skibe samt udgifter i forbindelse med revision af regnskab.

3000 ansatte har forladt de koreanske storværfter 

Daewoos konkurrent Hyundai Heavy kom ud af tredje kvartal med en positiv bundlinje, og Daewoo selv pegede i oktober på, at fremtiden for Sydkoreas pressede værfter nu ser mere lovende ud.

"Vi forventer, at vores resultater vil være positive fremadrettet i takt med, at vores restruktureringsprogram bliver implementeret som lovet, og skibe og offshorefaciliteter vil blive afleveret efter planen," lød det i en meddelelse fra DSME.

Restruktureringen betyder bl.a., at Daewoo sælger sit hovedkvarter i Seoul for 180 mia. won, og derudover planlægger værftet at skære medarbejderstaben med 10.000 ansatte frem mod 2020.

Sydkorea vil bruge 9,6 mia dollars på at redde værfter 

Hyundai Heavy holder fast i overskuddet 

Daewoo-værftet vil spare med orlov uden løn 

Sydkoreansk storværft får ny hjælp af statsbanker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også