Sydkoreansk storværft får ny hjælp af statsbanker

To statsejede banker bytter en milliardstor gæld til aktier i Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME). Udlånene blev givet i forbindelse med en statslig hjælpepakke til det kriseramte værft tidligere på året.
Foto: Thorbjørn Hansen
Foto: Thorbjørn Hansen

Den sydkoreanske stat kommer atter en gang det kriseramte skibsværft Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME) til undsætning.

Maeil Business News skriver fredag, at de to statsejede banker Korea Development Bank (KDB) og Export Import-Bank Korea vil konvertere gæld for milliarder til aktier i det nødlidende selskab.

I alt vil de to banker ifølge mediet konvertere gæld for 2,9 mia. won. Pengene blev udlånt til DSME som led i en hjælpepakke for to måneder siden, men nu bliver gælden allerede byttet til aktier.

Dermed ser det ud til, at de sydkoreanske skatteydere igen må til lommen for at redde værftet, der er i dybe økonomiske problemer ligesom mange andre af landets shippingvirksomheder.

Landets tre største værfter, DSME, Hyundai Merchant Marine og Samsung Heavy Industries har været hårdt ramt af høj gæld og den generelle nedtur i shippingbranchen, som har sat nybygningerne på vågeblus. 

Alle tre værfter har nu gang i storstilede spareplaner, som i mindre eller større grad indebærer hjælp fra staten.

Dertil kommer de to containerrederier Hyundai Merchant Marine og Hanjin Shipping, hvoraf sidstnævnte nærmer sig en konkurs med hastige skridt.

DSME ser lys for enden af tunnellen

Sydkoreas regering gør klar til at slanke værfterne

Sydkorea vil fremrykke betalinger til kriseramt storværft  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også