DSME ser lys for enden af tunnellen

Efter en lang periode med gigantiske underskud og tårnhøj gæld øjner Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME) nu lys i horisonten. En stor spareplan betyder, at fremtiden tegner lovende, siger det sydkoreanske værft.
Foto: Thorbjørn Hansen
Foto: Thorbjørn Hansen

Det sydkoreanske skibsværft Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME) øjner lys i horisonten.

Efter en lang periode med gigantiske underskud og tårnhøj gæld har selskabet sat gang i en restruktureringsplan, som indeholder frasalg og massive fyringer. Det betyder, at fremtiden nu ser mere lovende ud end længe for værfter, skriver Yonhap News.

"Vi forventer, at vores resultater vil være positive fremadrettet i takt med, at vores restruktureringsprogram bliver implementeret som lovet, og skibe og offshorefaciliteter vil blive afleveret efter planen," lyder det i en meddelelse fra DSME mandag.

Restruktureringen indebærer blandt andet, at DSME sælger sit hovedkvarter i Seoul for omkring 180 mia. won - eller hvad der svarer til omkring én mia. kr. Derudover planlægger værftet at skære medarbejderstaben med 10.000 ansatte frem mod 2020.

Længere tids nedtur på shippingmarkedet har ramt skibsværfter hårdt. Det gælder også i Sydkorea, hvor tre af verdens største værfter har hjemme, DSME, Samsung Heavy Industries, Hyundai Heavy Industries.

I første halvår af 2016 havde DSME et underskud på omkring én mia. dollars, eller lidt over syv mia. kr.

Udenlandsk køber har kig på sydkoreansk værft 

Sydkoreas regering gør klar til at slanke værfterne

Sydkorea vil fremrykke betalinger til kriseramt storværft

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også