11 dage sendte Niels Juel tilbage til Danmark

Et ønske om at udskyde arbejdet i elleve dage betyder, at det estiske værft Tallin Shipyard mistede kontrakten på vedligehold og reparation af forsvarsfregatten Niels Juel. "Vi er fortørnede over, hvad der er sket," fortæller en talsmand fra værftet til ShippingWatch.
Foto: Simon Fals/POLFOTO/arkiv
Foto: Simon Fals/POLFOTO/arkiv

En forsinkelse på elleve dage betyder, at fregatten Niels Juel alligevel skal på værft i Danmark, hvor prisen for et eftersyn ellers er to mio. kr. dyrere end det billigste tilbud.

I sidste uge meddelte forsvaret, at det estiske skibsværft Tallin Shipyard havde vundet et EU-udbud om vedligehold og reparation af den danske forsvarsfregat, fordi deres tilbud var det billigste.

Det skabte vrede hos bl.a. to Venstre-politikere, herunder gruppeformand og tidligere forsvarsminister Søren Gade, der mente, at det var en dårlig idé at sende opgaven ud af landet i stedet for at bruge pengene på at sikre danske arbejdspladser.

Tirsdag aften kom det så frem, at esterne ikke får aftalen alligevel. I stedet bliver det danske Fayard, der bliver tildelt opgaven. Det sker til trods for, at det estiske tilbud var 2,1 mio. kr. billigere end det danske.

Ifølge Forsvarministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har esterne trukket sig fra ordren, da de ikke kan overholde den tidsfrist, som var opstillet i udbudsmaterialet. Ifølge FMI vil det desuden være ulovligt at tillade forsinkelsen.

Venstre-politikere vil have Niels Juel på værft i Danmark

Tallin Shipyard bekræfter over for ShippingWatch, at værftet har mistet opgaven, fordi det har bedt om en udsættelse af dokperioden. Konkret er der tale om en forsinkelse på elleve dage, fortæller en talmand, der afviser, at værftet trak sit bud tilbage.

"Vores tilbud blev afvist, fordi vi bad om en udsættelse på elleve dage. Det skyldes, at vi har et andet skib til reparation, som tager længere tid, end vi havde regnet med," siger Gabriel Avanesov, direktør for marketing og salg i Tallin Shipyard, en del af BLTR Grupp, til ShippingWatch.

Sendte brev til forsvaret

Talsmanden fortæller, at værftet opdagede problemet få dage efter, at kontrakten var blevet tildelt. Herefter sendte ledelsen et brev til de danske myndigheder, hvor den bad om en udsættelse på elleve dage i forhold til den oprindelige tidsplan.

Det brev modtog det danske forsvar mandag i denne uge, hvorefter det blev besluttet i stedet at give opgaven til fynske Fayard.

"Vi er meget fortørnede over, hvad der er sket. Det tager lang tid at forberede sig, når man skal give et bud på en kontrakt med en offentlig instans som eksempelvis militæret. Der er utrolig meget papirarbejde, og vi har brugt lang tid på at deltage i det her udbud, og derfor var vi meget glade for at vinde opgaven," siger Gabriel Avanesov og ærgrer sig over, at elleve dage er endt med at koste værftet opgaven.

"Det er egentlig en ganske almindelig situation for et skibsværft, og det sker hele tiden med private handelsskibe. Det plejer ikke at være problem, hvis vi informerer vores kunder om en udsættelse. Men det er muligt, at der er andre regler og krav til militære skibe," siger han.

Ifølge FMI er der nu en såkaldt stand still-periode frem til 23. september, hvorefter kontrakten med Fayard forventes at være underskrevet.

Nu kommer Niels Juel alligevel på værft i Danmark 

Fayard missede ordren på Niels Juel til værft i Tallin

Værfter kritiserer EU-udbud af forsvarets skibe 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også