Nu kommer Niels Juel alligevel på værft i Danmark

Efter at et værft i Estland i første omgang vandt EU-udbuddet om vedligehold af Danmarks mest avancerede krigsskib, Niels Juel, kommer fregatten nu alligevel på værft i Danmark.
Foto: Simon Fals/POLFOTO/arkiv
Foto: Simon Fals/POLFOTO/arkiv

Først skulle fregatten Niels Juel til Estland for at blive repareret til stor frustration for den danske værftsbranche, men en ny udvikling gør nu, at fregatten alligevel kommer på værft i Danmark. Det skriver Dagbladet Børsen.

Det var ellers estiske Tallinn Shipyard OÜ, der vandt udbuddet om både reparation og vedligeholdelse af den danske fregat Niels Juel, men det estiske selskab har ifølge Børsen trukket sit bud, hvorefter Fayard nu er blevet tildelt orden, der har en værdi af cirka 10 mio. kr.

Fayards salgsdirektør Ivan S. Larsen oplyser kort til Dagbladet Børsen, at man glæder sig over at have modtaget ordren.

Både Fayard og Frederikshavn-værftet Ørskov havde budt på opgaven, og da opgaven gik det til estiske værft, fik det begge værfter helt op i det røde felt. Fayards tilbud blev beregnet til en pris på 9,3 mio. kr., mens estiske BLRT's tilbud var noget billigere og på 7,2 mio. kroner.

Da ordren gik til Estland, undrede det Danske Maritime:

"Det er en spand iskoldt havvand i hovedet på den samlede danske maritime industri, som ikke har mulighed for at byde på andre landes krigsskibe, og hvor vi som det eneste EU-land i praksis lader andre komme til. Det er nu desværre bevist. Vi påtager os en helt misforstået og meget naiv dukserolle i EU – det endda uden at vi behøver det, og uden at andre følger trop. Det er da unfair konkurrence om noget, og vi er helt til grin i den øvrige europæiske værftsindustri," sagde Jenny Braat i en kommentar til ShippingWatch i sagen, der nu har fået et andet udfald.

Venstre-politikere vil have Niels Juel på værft i Danmark

Fayard missede ordren på Niels Juel til værft i Tallin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også