Dong sælger sin andel i norsk olie- og gasnetværk

Det danske energiselskab Dong Energy er sammen med oliegiganten Conocophilips blevet enig om at sælge hver sin andel i det norske olienetværk Gassled. Det oplyser en kilde tæt på forhandlingerne til nyhedsbureauet Bloomberg News.
Foto: Magnus Holm, Polfoto
Foto: Magnus Holm, Polfoto
AF RITZAU FINANS

Danske Dong Energy er sammen med oliegiganten Conocophilips blevet enig om at sælge hver sin andel i det norske olienetværk Gassled. Det oplyser en kilde tæt på forhandlingerne til nyhedsbureauet Bloomberg News.

Dong ejer 0,98 pct. af Gassled, mens Conoco har en ejerandel på 1,68 pct. Køber af aktierne er olieselskabet Capeomega. Handlen skal dog først godkendes af myndighederne, oplyser Bloomberg News' kilde, som dog ikke kender til salgsbeløbet.

Gassled består af et vidtforgrenet netværk af rørledninger i Nordsøen, der løber over mere end 8000 kilometer og forbinder olie- og gasfelter ud for Norges kyst til terminaler i Tyskland, Belgien, Frankrig og Storbritannien.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Fire andre ejere af Gassled, der tilsammen ejer 44 pct. af netværket, har sagsøgt den norske regering grundet en reduktion i tarifferne for gas-transport, som selskaberne hævder koster dem 15 mia. norske kr. i indtjening.

Dong og Conoco, der ikke er del af søgsmålet, underskrev deres kontrakt med Capeomega, et olieselskab med støtte fra norske Hitecvision, før en domstol i Oslo kendte til fordel for den norske regering i sagsanlægget mod den. De sagsøgende selskaber, som har investorer såsom Allianz og Abu Dhabis fund i ryggen, har endnu ikke besluttet, om de vil anke kendelsen.

Dong og Conocos salg af deres Gassled-andele kommer på et tidspunkt, hvor olieselskaber forsøger at reducere deres udgifter og at sælge aktiver for at imødegå faldende oliepriser.

Avis: Olie-selskaber forudser 10.000 færre jobs i Nordsøen 

Maersk og Dong: Nordsø-oprydning ligger stadig nogle år ude i fremtiden 

Avis: Dong vil overveje bud på A2Sea 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også