Avis: Olie-selskaber forudser 10.000 færre jobs i Nordsøen

To af de største aktører inden for olieefterforskning, Enquest og Premier Oil, er overbeviste om, at den lave oliepris varer ved en tid endnu og derfor vil koste 10.000 jobs.
Foto: Øyvind Hagen/Statoil
Foto: Øyvind Hagen/Statoil
RITZAU FINANS OG CHRISTIAN BARTELS

To af de største uafhængige olieselskaber, der opererer i den britiske del af Nordsøen, Enquest og Premier Oil, forudser, at mere end 10.000 yderligere job vil blive tabt i sektoren inden for den kommende tid. Dette skyldes forventning om, at olieprisen i længere tid vil forblive på et relativt lavt niveau.

Det skriver the Financial Times

Siden sidste år er op imod 5500 personer blevet afskediget i Nordsøen, hvilket svarer til 15 procent af de samlede jobs. Eksperter advarer dog nu om, at det kan blive endnu værre, hvis forventningerne om en fortsat lav oliepris viser sig at holde stik.

Spritnye offshoreskibe bliver lagt op 

Tony Durrant, der er direktør i Premier Oil, mener, at tallet kan blive op til tre gange så højt og udtaler til Financial Times:

"Industrien er kun begyndt at være undervejs med dette. Den har indtil videre ikke være god til at gøre sig selv mere effektiv."

Den Britiske del af Nordsøen er generelt det dyreste sted i verden at opdrive olie med høje lønomkostninger og formindskede oliereserver, der gør at selskaberne skal bruge flere penge på at opdrive, hvad der er tilbage.

Den norske koncernchef i olieservice-giganten Schlumberger siger til Dagens Næringsliv fredag, at "markedet undervurderer, hvor lang tid det vil tage, før branchen har genindvundet det tabte niveau."

2016 vil forventeligt blive et år med fald i investeringerne og vil byde på flere konkurser inden for olieservice det næste år. Overkapaciteten vil dog bestå, eftersom de selskaber, der går konkurs, antageligvis vil blive opkøbt og ejendelene komme tilbage i markedet, mener han. Dermed trækkes udskilningsløbet i langdrag, og udbuddet af olieservice ændres kun langsomt.

"Det er sandsynligt at genindhentningsperioden i industrien vil være en 2017-begivenhed," siger han.

Shell forlader Arktisk efter skuffende resultater 

Maersk og Dong: Nordsø-oprydning ligger stadig nogle år ude i fremtiden 

Norsk fagforening mærker energikrise 

Spritnye offshoreskibe bliver lagt op 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også